Moody's nedjusterer danske banker
Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank, Ringkjøbing Landbobank og Banknordik får sænket deres langsigtede rating og også ratingen for finansiel styrke rykkes ned af kreditvurderingsinstittuttet Moody's.
Det siger Moody’s om de danske banker
Danske Markets: Funding-situationen endnu værre nu
Det er i vidt omfang kendte faktorer der ligger bag nedgraderingen. Moody's nævner blandt andet Bankpakke III og dennes indvirkning på fundingudfordringen i den danske banksektor.
Men også de svage rentabilitetsudsigter der hersker i en periode med økonomisk lavvækst. Ligeledes er de kritiske udlån i søgelyset. Således nævnes både landbruget, ejendomssektoren og mindre erhvervsdrivende som potentielt kritiske faktorer.
Mens Jyske Bank og Sydbank begge bliver begunstiget af at blive betragtet som systemisk vigtige banker, så ser det anderledes ud for Spar Nord Bank og Ringkjøbing Landbobank. De bliver nemlig ikke klassificeret som systemiske og ratingen bliver ramt deraf.
Helt overordnet mener Moody's at kunne identificere en større villighed blandt de danske myndigheder til at lade banker gå ned, end tilfældet var før finanskrisen tog fart.
Mens ovennævnte banker får en relativt hård medfart fra Moody's, så bliver Danske Bank skånet en smule. De får alene sænket sin langsigtede rating, mens ratingen af finansiel styrke bekræftes. Også Nordea Bank Danmark bliver tildelt en nedgradering på sin langsigtede rating.
Dagens udmeldinger fra Moody's er et resultat af den "granskning" af de danske banker, som Moody's satte i værk i februar efter Amagerbankens krak.
Danske: Moody's bruger søgte argumenter
Danske Markets: Funding-situationen endnu værre nu
Det siger Moody’s om de danske banker
Derfor sparker de ikke Moody's ud
Nykredit: Ramt af systemfejl hos Moody's
Bødskov: Jeg har læst Moody’s rapport
Moodys ser ATP´s FIH-køb skævvride konkurrencen
Moody's blev presset til ratingændringer
Nykredit forundret over Moody’s
Relaterede artikler:
Sydbank: Ærgerlig nedgradering
For abonnenter