Danske Markets: Funding-situationen endnu værre nu
Så huggede Moodys til og tog konsekvensen af tidligere udmeldinger om at sætte en række danske pengeinstitutter på negativt outlook.
Seks danske banker får her til morgen ”kniven” af Moodys, der bl.a. har analyseret sig frem til, hvad konsekvenserne skal være for de danske banker, at de opererer i et land, hvor Bankpakke III er det værktøj, som myndighederne tager i anvendelse, når banker krakker.
Thomas Hovard, chef for kreditanalysen hos Danske Markets, siger til FinansWatch, at selvom ratingen vedrører de største danske banker, og et par andre, så vil dagens udmeldinger fra Moodys sprede sig som ringe i vandet og også ramme de mindre danske pengeinstitutter.
”Det er bestemt ikke godt for funding-situationen for de danske banker. For de små vil det blive endnu sværere at funde sig, fordi Moodys endnu engang har bekræftet deres negative syn på Bankpakke III og de konsekvenser det har for investorerne. Så selvom vi her taler om, at de store banker på stand-alone-basis er blevet downgraded, så vil det betyde, at skulle de små også have en rating, så ville de også blive vurderet svagere,” siger Thomas Hovard til FinansWatch.
Moody's nedjusterer danske banker
Nykredit: Ramt af systemfejl hos Moody's
Moodys ser ATP´s FIH-køb skævvride konkurrencen
Moody's blev presset til ratingændringer
Relaterede artikler:
Sydbank: Ærgerlig nedgradering
For abonnenter