Lettisk centralbankchef: Lønvækst hindrer hurtigere rentelempelser i ECB

Det gælder særligt lønvæksten i servicesektoren
Foto: Wolfgang Rattay
Foto: Wolfgang Rattay
af marketwire

Den Europæiske Centralbank, ECB, kunne sænke sin rente hurtigere, hvis ikke det var for den store lønvækst i eurozonen.

Det vurderer Martins Kazaks, der er chef for den lettiske centralbank og medlem af ECB’s styreråd.

Kazaks konstaterer, at der for tiden er en ”ganske stærk lønvækst”, især i servicesektoren, og det forplanter sig til forbrugerpriserne.

”Lige nu ser vi på, hvad der sker i arbejdsmarkedet. Hvis ikke der var den bekymring, kunne markedsrenterne falde meget hurtigere,” sagde Martins Kazaks torsdag til Latvian Radio ifølge Bloomberg News.

Den 6. juni lempede ECB sin indskudsrente til 3,75 pct. Det kom i kølvandet af fem rentemøder, hvor pengepolitikken blev fastholdt, og før det ti rentemøder med forhøjelser til 4,00 pct. i september sidste år fra en rente i minus 0,50 pct. i kølvandet af pandemien.

Handelen med rentefutures peger for tiden på to rentesænkninger mere i år til 3,21 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også