Mikkelsen: Moody's er ikke kun efter Danmark

Brian Mikkelsen opfatter ikke udelukkende de tæsk, Danmarks storbanker har måttet tage fra Moody's, som en effekt af Bankpakke III, og peger på, at Moody's også kigger på udenlandske banker.

Det er beklageligt, at kreditvurderingsbureauet Moody's har sænket deres syn på de danske banker. Men det er en del af en bred europæisk trend - og bankerne må lære, at de skal være bedre polstret. Sådan lyder analysen fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

"Jeg har noteret mig dagens udmelding fra Moody’s. I den forbindelse vil jeg slå fast, at Moody’s i øjeblikket fortager lignende undersøgelser i hele Europa. Det er altid beklageligt med nedjusteringer af danske pengeinstitutter. Som jeg forstår det, er reaktionen på de finansielle markeder imidlertid rolig her til formiddag," skriver Brian Mikkelsen i en meddelelse og peger på, at bankerne må stå på egne ben.

Venter til september

"I Danmark har et bredt politisk flertal vedtaget Bankpakke III, og vi har dermed taget et stort skridt mod at vende tilbage til en situation uden en generel statsgaranti, men hvor bankerne skal stå på egne ben uden økonomisk hjælp fra staten. Det kræver også, at banksektoren polstrer sig hertil."

Ministeren gør dog klart, at man fortsat arbejder på fælles europæiske regler. Lige nu er ministeren dog i venteposition indtil september.

"Det er en prioriteret sag for regeringen at få fælles europæiske regler for håndtering af nødlidende pengeinstitutter. Vi afventer i øjeblikket et direktivforslag fra EU-Kommissionen, der kommer senest til september. Vi følger nøje udviklingen på de finansielle markeder, og er hele tiden opmærksomme på den finansielle stabilitet."

Spar Nord: Vi er jo ikke blevet en ringere bank

Sydbank: Ærgerlig nedgradering

Fisker: En skidt dag for dansk bankvæsen

Moody's: Intet ændret siden Amagerbanken

Det siger Moody’s om de danske banker

Danske Markets: Funding-situationen endnu værre nu

Moody's nedjusterer danske banker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også