FinansWatch

Det siger Moody’s om de danske banker

Dagens udmelding fra Moody’s berører flere danske banker. Men udmeldingen rammer bankerne på forskellig vis.

Foto: STROYER TORBEN

I februar påbegyndte Moody’s sin gennemgang af seks danske banker. Det drejer sig om Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank, Ringkjøbing Landbobank og Banknordik.

Udgangspunktet for Moody’s undersøgelse var brugen af Bankpakke III i forbindelse med Amagerbankens nedtur.

Her til morgen sendte Moodys så sine konklusioner på gaden og de danske banker rammes på lidt forskellig vis.

Danske Bank har stadigvæk glæde af sin status som systemisk vigtig. Moody’s vurderer at banken ville være for kompleks til at blive afviklet via Bankpakke III og desuden så er bankens markedsandele både i Danmark og i udlandet – særligt i Irland – så store at det sikrer banken som værende systemisk.

Til trods for den kategorisering mener Moody’s at de danske myndigheder er villige til at gå langt for i fremtiden at opstille lovmæssige foranstaltninger der kan gøre det muligt også at lade store banker afvikle.

Samlet set betyder det at Danske Bank får nedgraderet sin langsigtede rating fra A1 til A2, mens ratingen af finansiel styrke fastholdes.

Jyske Bank beholder ligeledes sin status som værende systemisk vigtig. Alligevel rammes banken af nedgraderinger. Det skyldes Moody’s forventninger om at Jyske Bank fortsat vil opleve lav rentabilitet i et hårdt marked med stadigt øgede funding-omkostninger.

Samlet set betyder det at Jyske Bank finansielle styrke nedgraderes fra C+ til C, mens den langsigtede rating der tidligere lå på A1 nu kommer til at ligge på A2.

Sydbank følger i kølvandet af Jyske Bank og bevarer sin status som systemisk vigtig. Ikke desto mindre ser Moody’s skeptisk på Sydbanks situation. Dels finder man Bankpakke III meget omkostningsfuld for banken, dels betragtes flere af Sydbanks aktiver som hårdt pressede, præget af en slunken dansk økonomi.

Samlet set betyder det at Sydbanks langsigtede rating går fra A1 til A2, mens den finansielle styrke nedgraderes fra C+ til C.

Spar Nord Bank er, set med Moody’s øjne, ikke begunstiget af systemisk vigtighed. Ligeledes betragtes bankens udfordringer i forbindelse med den kommende refinansiering af statsgaranteret funding for 4,5 mia. kr. som en stor udfordring i et funding-tørt marked. Desuden har banken en række problemfyldte udlån, som bekymrer Moody’s.

Alt i alt nedgraderes Spar Nords langsigtede rating fra Baa1 til Baa2. Bankens finansielle styrke fastholdes på C-.

Ringkjøbing Landbobank må ligeledes indstille sig på at Moody’s ikke vurderer dem som systemisk vigtige. Derudover betragtes bankens nedskrivninger som et problem, ligesom de kritiske forhold i landbrugssektoren ses som værende kritiske for Ringkjøbing Landbobank.

Bankens langsigtede rating nedgraderes fra A2 til A3, mens dens finansielle styrke vurderes til C, hvor man tidligere lå på C+.

Banknordik – der har været så rigeligt i vælten det seneste døgn – er også ramt af nedgradering. Selvom banken stadigvæk betragtes som systemisk vigtig hjemme på Færøerne, så er det ikke en kategori som banken befinder sig i på dansk jord.

Selvom banken i Moody’s øjne har klaret sig godt i gennem krisen, så er den stadig skrøbelig overfor eksterne hændelser.

Banknordik får således nedgraderet både sin finansielle styrke og sin langsigtede rating. Førstnævnte går fra C- til D+, mens sidstnævnte går fra Baa1 til Baa2.

Nordea Bank Danmark har også haft Moody’s øjne på sig. Bankens langsigtede rating nedgraderes fra Aa2 til Aa3.

Mere fra FinansWatch

Dansk robotrådgiver nedjusterer forventninger

Både hvad angår AUM, antal kunder og omsætning justerer robotrådgiveren Nord Investments nu sine forventninger i den forkerte retning. Årsagen skal findes i de usikre markeder og en faldende investeringslyst, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs