FinansWatch

There is something rotten in the state of Denmark

Klumme: Bankpakke 3 skaber dansk enegang og sætter danske banker i den finansielle skammekrog set udefra, skriver partner i MyBanker, John Norden, i en klumme til FinansWatch, hvor han bl.a. efterspørger flere bankpakker.

Foto: Altschul Michael

Det berømte citat kan med nogen ret bruges om udenlandske investorers syn på Danmark, efter at Amagerbanken blev lukket som følge af Bankpakke 3 i februar måned. Det betød følgende:

På den ene side at seniorgæld, deposit og indlån udover garantien på 745.000 danske kr. led tab for første gang siden Washington Mutual, og de Islandske banker krakkede.

På den anden side at dette skete godt tre måneder efter, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde godkendt indskud af statslig ansvarlig kapital og statsgaranti for obligationsudstedelse.

Perifært marked

Men hvad er det, som gør, at udenlandske investorer derefter har mistet tilliden til danske banker?

Først skal man forstå, at det internationale pengemarked er voldsomt stort og dækker investeringer i mange lande. For at de enkelte udenlandske investorer kan være updatet, bruges analyser af de enkelte markeder og de hertil hørende banker. I den sammenhæng er Danmark simpelthen et periferimarked, som kun få har tid eller lyst til at analysere på daglig basis. Så når der sker ændringer i et marked som det danske, og man for første gang i mange år ser, at indskyderne taber penge, vil det i første omgang ikke blive taget op som ”breaking news” al den stund, at der ikke er mange, som følger det danske marked på daglig basis.

Ratingens betydning

Et andet og meget vigtigt element for investorerne er ratingbureauernes bedømmelser af bankerne, som er ultimativt bestemmende for, om investorer vil overveje at oprette "lines” - i en dansk bank. Hvis ratingen ikke er karakteren A i en eller anden form, bliver banken taget af de fleste investorers ”lines” pr. automatik, idet man har regler for, at det kun er banker med A rating eller mere, som bevilges lines.

Der er næsten tale om automatisk afslag ved B rating eller lavere - et afslag, som ikke kan ændres uden meget store og besværlige interne beslutninger hos de enkelte investorer. Disse investorer ser hellere bort fra det danske marked, da der er uendelig mange muligheder i den store verden.

Enegang

Det betyder, at Danmark er gået enegang i forhold til resten af verden. Danmark kommer således ikke nødlidende banker til hjælp ved eventuelt helt eller delvist at nationalisere banken og sikre indskyderne og investorerne alle deres penge.

Her taler vi ikke om aktionærer og ansvarlig kapital, der normalt altid kommer til at betale både i Danmark og i udlandet. Det faktum, at man som udenlandsk investor er sikker på at tabe penge i Danmark, når en bank krakker, gør, at investorerne bliver bange for at investere i danske banker.

Få opdager det

Når Amagerbanken får lov til at gå ned, og nogle få udenlandske investorer taber en del af deres investering (i Amagerbanken 41% ) sker der ikke noget øjeblikkeligt og målbart på det store udenlandske marked, da meget få investorer opdager det de første par dage. Men ratingbureauerne, som følger de 10 danske banker, der har en rating i dag, kommer først i gang lidt senere og får analyseret, hvad der sket.

I dette tilfælde har et af de tre relevante bureauer, Moody's, nedjusteret ratingen af de fleste danske banker, da man konkluderer, at indskydere over 745.000 danske kr. ikke længere er fredet. Hermed konkluderer Moodys, at alle internationale investorer i fremtiden kan tabe penge i Danmark.

Dårligere rating

Det betyder, at to af de ratede danske banker går fra en A rating til en B rating (Spar Nord og Bank Nordic), og de derved i fremtiden får kraftigt reduceret muligheden for at tiltrække udenlandske investorers penge.

De fleste andre danske ratede banker tabte også nogle ”notch” (dvs. fik en dårligere A rating samt en nedjustering af forventningerne).

Man kan mene, at det er urimeligt, at det skal ramme danske banker så hårdt, idet resultatet er, at to banker vil få vanskelligt med at få udenlandske investeringer i fremtiden, og resten skal betale mere for indlån. Men det skyldes, at Danmark er et lille og uinteressant marked, så hvis der sker noget i Danmark, trækker det en lille artikel i de relevante aviser, hvorefter Danmark bliver glemt - men investorerne trækker danske banker ud af deres shopping, liste over hvilke lande, man vil investere i.

Finansiel skammekrog

Hvad har Danmark gjort forkert?

Vi har indført regler og metoder, som man overvejer at indføre i hele EU, før alle andre lande, og før vi ved, om de bliver implementeret i resten af EU, og derved fremstår vi som et ”farligt” investeringsland, hvor staten ikke vil hjælpe nødlidende banker, men blot lukker dem øjeblikkeligt. Danmark agerer hermed ikke ligesom alle andre lande i verden, når en bank kommer i knibe. Det skaber dansk enegang og sætter danske banker i den finansielle skammekrog set udefra.

I andre lande, hvor problemerne har været de samme eller større, har staterne helt eller delvist nationaliseret banker og kørt dem videre på kommercielle vilkår. Eksempelvis i England hvor bl.a Royal Bank of Scotland (RBS) og Northern Rock har kørt videre siden 2007-2008 og i dag konkurrerer markant i England med alle andre engelske banker. RBS er derudover i 2010 blevet markedsledende i Holland på indlånsrenter med deres nye RBS bank filial. Samtidig er RBS begyndt at udfordre danske storbanker på erhvervssiden i Danmark.

Skatteborgerne betaler

I Schweiz blev storbanken UBS reddet af den schweiziske Nationalbank, idet man overtog dårlige lån for 100 mia. SFR under krisen, og i 2010 måtte den schweiziske Nationalbank konstatere et historisk tab på 21 mia. SFR som resultat af denne redningsaktion. Her blev det altså skatteborgerne, som alene betaler for gildet.

I Danmark og Sverige har man ligeledes et succesfuld delvist nationaliseringsprojekt fra start 1990´erne, hvor den svenske stat reddede en svensk bank fra konkurs. Med en sammenlægning af den danske Unibank og en efterfølgende fusion med en finsk bank lykkedes det at skabe en nordisk storbank, hvor den svenske stat først nu er ved at nedbringe sin 30% ejerandel i den nu meget succesfulde Nordea bank.

Mod strømmen

Irske banker bliver hjulpet i stor stil, og listen over tilsvarende indgreb rundt omkring i Europa er lang og omfattende.

Når vi i Danmark med Bankpakke 3 lukker banker og straffer indskydere og investorer, går vi dermed imod strømmen i den internationale finansverden. I internationale investeringskredse bliver disse forhold observeret, og derfor vælger man Danmark fra, når der skal vælges mellem mange relevante lande at sætte penge i.

Den danske enegang på området er derfor meget dyr og vil på sigt betyde, at man atter vil komme til at beslutte, hvordan man kan sikre den finansielle stabilitet i Danmark, når bankerne ikke selv er i stand til forsikre internationale investorer om, at deres penge og investeringer er sikre i danske banker.

Flere bankpakker

Alle redningsaktioner i Europa har været bakket op af nationale redningspakker med statsstøtte, og sådan vil det formentlig også være i lang tid fremover.

Hvis vi skal beholde danske bankers konkurrencekraft og have en stærk finansiel sektor, som skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, skal der flere bankpakker til. For at vi med rettidig omhu kan sikre det danske finansielle system - vil det være godt, hvis politikere, bankfolk og embedsmænd fra Finanstilsynet og Nationalbanken sætter sig sammen straks og ser bort fra valgkampen. Målet er en holdbar national løsning, hvor det er naturligt, at bankbranchen sørger for at gå i front for at finde og finansiere en løsning.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs