FinansWatch

Minister får opbakning af befolkningen før samråd: Godt tre fjerdedele opfatter negative renter som urimelige

En ny undersøgelse foretaget af Wilke for FinansWatch viser, at langt størstedelen af danskerne finder negative renter urimelige. Dermed har erhvervsminister Simon Kollerup (S) befolkningens opbakning inden samråd i Folketinget senere torsdag.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal senere torsdag uddybe sit syn på bankers negative renter. | Foto: Jens Dresling

Efter en udsættelse afholdes det længe ventede samråd i Folketingets Erhvervsudvalg med erhvervsminister Simon Kollerup (S) om hans syn på bankers negative renter i eftermiddag.

Og inden samrådet afholdes, kan erhvervsministeren søge tryghed i, at han har befolkningens opbakning i sin kritik af minusrenter.

Godt tre ud af fire – helt præcist 76 pct. – af de adspurgte i en rundspørge, som Wilke har foretaget for FinansWatch, svarer, at de ikke mener, at det er rimeligt, at bankerne opkræver negative renter på indlån.

Debatten om de negative renter har kørt for fulde gardiner siden slutningen af april, hvor Simon Kollerup kaldte bankerne for grådige i et opslag på Facebook. Opslaget i kølvandet på, at Danske Bank og Nordea i dagene forinden havde sænket grænsen for negative renter fra 250.000 kr. til 100.000 kr.

"Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere," skrev Simon Kollerup på Facebook.

Bankerne forsvarer renterne

Siden har bankerne brancheorganisation, Finans Danmark, argumenteret for, hvorfor grænsen for de negative renter sænkes i den ene bank efter den anden. Ifølge organisationen handler de negative renter ikke om, at bankerne vil tjene penge, men at Den Europæiske Centralbank har negative renter. Grundet fastkurspolitikken har Nationalbanken derfor haft negative renter siden 2012.

"De danske banker har siden 2012 og frem mod 2019 undladt at sende regningen videre til deres kunder – selv om de isoleret set har tabt penge på det. Og det er klart, at i længden kan private virksomheder ikke sælge deres produkter til under produktionspris – det gælder også for banker," sagde Ulrik Nødgaard, der er adm. direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse i april.

Men det budskab rører ikke danskerne i Wilkes rundspørge, hvor mere end 50 pct. af de adspurgte mener, at hvis der skulle være en grænse på de negative renter, så skulle den ligge over 500.000 kr.

Sektoren skyder sig selv i foden

Selvom både forskere og Nationalbankens direktør, Lars Rohde, har udtalt, at erhvervsministeren ikke skal blande sig i bankernes prissætning, så er der andre i debatten, der forstår, at kunderne reagerer på de negative renter på samme måde som ministeren.

Fintechbanken Lunar har høstet 25.000 nye kunder, siden banken lancerede en kampagne om plusrenter på de første 50.000 kr. i banken, som i øvrigt fortsat har en grænse for negative renter på 250.000 kr.

Og Peter Smith, der er bankdirektør i Lunar, mener, at det er banksektorens egen skyld, at danskerne stiller sig på Simon Kollerups side i debatten om renterne, fordi den ikke har forklaret problemet godt nok.

"Jeg synes, at banksektoren er ved at skyde sig selv i foden. Man serverer nærmest et straffespark til Simon Kollerup, for det er sindssygt svært at forstå for almindelige mennesker, at de skal betale negative renter, bare fordi at banken gør det. Banken har jo uanede muligheder for at placere sine penge, hvis den vil," sagde Peter Smith til Avisen Danmark tidligere på måneden.

Mybanker-direktør: "Indfør fuldt rentefradrag for de negative renter"

 Forbrugerrådet Tænk vil have undersøgelse af negative renter

Leder af Liberal Alliance går i clinch med erhvervsministers rentekritik

Politisk kommentator kalder konfrontation mellem Nationalbanken og minister for "virkelig farlig" 

 Simon Kollerup skal i samråd efter angreb om negative renter

Mere fra FinansWatch

John Fisker om historisk resultat: "Vi har travlt"

Ringkjøbing Landbobank lander rekordregnskab i andet kvartal, som hverken er drevet af kursreguleringer eller tilbageførsler, men af kerneforretningen. Det glæder bankens adm. direktør, John Fisker, der for fem kvartaler siden ikke havde regnet med at stå her i dag. "At det hele ville buldre på den her måde, havde vi ikke set komme," siger han.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs