Udenlandske købere i kø efter Amagerbanken

Udlandet udviser stor og seriøs interesse for at købe Amagerbanken - både fra skandinaviske banker, men også fra banker uden for norden. Det siger Finansiel Stabilitets direktør Henrik Bjerre-Nielsen til FinansWatch.

Amagerbanken bliver solgt til tiden - og chancen for, at den krakkede bank ender på udenlandske hænder er god.

”Det går som planlagt med salget af Amagerbanken. Vi regner stadig med at have fundet en køber inden udgangen af maj, og det fortrolige informationsmateriale om banken er ved at være klar,” siger adm. direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen til FinansWatch.

Kan du sige noget om antallet af købere?

”Ikke andet end at vi mærker en stor interesse både fra indland og udland.”

Uden for Norden

Er der nogen seriøse udenlandske købere i feltet?

”Ja, det vil jeg sige. Det afgørende for er selvfølgelig at få en god pris, og en seriøs køber – så er det ikke så vigtigt om det er en dansk eller udenlandsk køber.”

Er det primært skandinaviske banker, der har henvendt sig fra udlandet, eller er vi også uden for Norden?

”Vi har fået seriøse henvendelser både fra inden for og uden for Norden," siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Hvor ender Amagerbankens lækkerbiskener?

Spar Nord siger nej til Amagerbanken

Dam: Amagerbank-bud endnu uvist

Amagerbankens krak kan blive "forbillede" for hele Europa

"Der stod nærmest, man ikke skulle tegne aktier"

Finanstilsynet: Vi gik hårdt til Amagerbanken

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også