Mens medarbejdere, kunder og aktionærer slikker sårene oven på Amagerbankens krak for godt en uge siden, så har byggebankens kollaps sat fornyet skub i debatten rundt omkring i Europa, hvor finansvirksomheder, politikere og myndigheder diskuterer, hvem der skal tages hensyn til, når banker bukker under.

Undgå run

I et forsøg på at dæmme op for den værste panik og sikre hele det finansielle system har politikerne i Europa arbejdet ud fra det grundprincip, at indskydere i bankerne skal gå fri, når banker kollapser, for at undgå ”run” på pressede banker.

Man så det i forbindelse med problemerne i Northern Rock, hvor kunderne mistede tilliden til banken og derfor stod i lange køer for at trække deres penge ud.

Gift for systemet

Det scenarium, og den panik sådanne scener skaber, er gift for den finansielle stabilitet i Europa og derfor har politikerne skruet redningspakker sammen, der sikrer indskydernes penge i tilfælde af krak. Eller det vil sige sådan var det indtil for 8 dage siden, da Niels Heering, nyvalgt bestyrelsesformand i Amagerbanken, måtte sende den triste meddelelse ud om, at den stolte bank var krakket, fordi balancen ikke kunne klare nedskrivninger for 3 mia. kr., som var nødvendige, da den nye ledelse og bestyrelse gik bankens lånebøger igennem med en tættekam – og med friske øjne.

Ned med alle mand

Krakket vakte opsigt ude i Europa, fordi Danmark dermed som det første land lod indskyderne tabe penge. Den konsekvens er på dagsordenen i flere lande, hvor der er opstået et pres på politikerne, at de ikke kan blive ved med at holde hånden under bankerne og deres kunder og investorer. Bl.a. ønsker det største oppositionsparti i Irland, Fine Gail, at staten skal lade banker gå ned med groft sagt alle mand ombord, fra klassiske indskydere og kunder til aktionærer og långivere. Det er et kontroversielt forslag, men dog ikke mere kontroversielt end at partiet peger på Island, hvor banker på stribe gik ned med store, store konsekvenser for bankernes finansielle interessenter.

Lad dem falde

Men her peger Fine Gail på, at Island er i gang med at rejse sig, og at man er nødsaget til at lade de usunde banker falde, frem for at bruge offentlige midler og kroner på at redde bankerne og de vækst-hidsige investorer og direktører, der stod bag de alt for aggressive investeringer og udlån.

Blandt kredit-analytikere verden over følges udviklingen tæt, fordi stemningsbarometeret peger i retning af ”den danske model”, hvor man smider fløjlshandsken i forhold til långiverne bag bankernes seniorgæld, mens man til gengæld med Bankpakke III sikrer, at de ”almindelige” bankkunder ikke lider nogen skade, da det kun er indskud over 750.000 kr. der går tabt i tilfælde af et kollaps.

Præcedens

”Denne her debat handler om hvorvidt Amagerbankens krak vil komme til at danne præcedens i Europa. Man diskuterer i hele Europa om man fremover skal lade obligationsejerne tabe penge, når bankerne krakker. Hidtil har myndighederne bæret bekymrede for at tage dette skridt af frygt for, hvilken negativ indflydelse det kan få for andre banker, men eksemplet med Amagerbanken vil rykke debatten nogle skridt,” skriver senior analytiker Simon Adamson fra CreditSight i en mail til FinansWatch.

Amagerkrak rammer skandaleobligationer

Amagerbankens revisorer: Ingen kan være overraskede