Aktionærerne i Amagerbanken fik sig i går en slem overraskelse, da banken blev overtaget af Finansiel Stabilitet. Så sent som i september lykkedes det den skrantende bank at hente 900 mio. kr. fra investorerne ved en aktieemission, men det var ikke nok til at redde banken.

Nu er spørgsmålet, om aktionærerne vil rejse erstatningskrav mod Amagerbankens tidligere ledelse.

”Jeg vil ikke opfordre nogen, men jeg vil blive overrasket, hvis der ikke sker noget,” sagde bestyrelsesformand i Amagerbanken Niels Heering ved et pressemøde, der blev holdt tidligere i dag.

Aktionære bekymrede pengeinstitutter

Han henviser blandt andet til, at eventuelle utilfredse aktionærer har været en bekymring hos de pengeinstitutter, man har haft drøftelser med for at afgøre Amagerbankens skæbne.

”Jeg ved fra de foreløbige drøftelser, vi har haft med en række pengeinstitutter i forhold til at overtage Amagerbanken, at et af de emner, der var en problemstilling, var, om de aktionærerne, der tegnede aktier i efteråret 2010, følte sig misledt, så de ville rejse erstatningskrav mod banken eller forsøge at omgøre aktietegningen,” siger Niels Heering.

Om aktionærerne vil have en god sag afhænger ifølge Niels Heering blandt andet af, hvordan prospektet i forbindelse med emissionen skal vurderes. Og ifølge ham, var alarmklokkerne aldeles tydelige.

Side op og ned om risiko

”Der er blevet skrevet et prospekt fra 2010, og der må vi på den ene side sige, at der er blevet rejst kapital, hvilket er farligt, hvis det viser sig ikke at være nok, på den anden side må man også sige, at der står side op og side ned om risikofaktorer i forbindelse med at tegne den aktie. Om der er nogle, der læser det, ved jeg ikke, men der stod jo nærmest, at man ikke skulle tegne aktier,” siger Niels Heering.

En af de mere kendte aktionærer er rigmanden Karsten Ree, der senest smed 300 mio. kr. efter Amagerbanken.