Finansforbundet: Bekymret for medarbejderne

Finansforbundet er optimistisk på vegne af medarbejderne i Amagerbanken. Lige nu går bekymringen dog på, om frustrerede kunder vil lade deres vrede gå ud over de ansatte, lyder det fra formand Kent Petersen.

Med krakket i Amagerbanken er omkring 500 medarbejdere sendt ud på gyngende grund.

Indtil videre fortsætter de ansatte i Amagerbanken i den nye bank på uændrede vilkår, men det er kun indtil banken bliver solgt eller afviklet. Formand i Finansforbundet, Kent Petersen.

”Trods for de 4.000 fyringer, der har været de seneste år i den finansielle sektor, er der kun en ledighed på 1,6 pct. Så jeg er ganske optimistisk, for det er heldigvis efterspurgte medarbejdere,” siger han til FinansWatch.

Loyale medarbejdere

Kent Petersen tør ikke spå om, hvor mange, der vil komme til at skrive jobansøgninger. Til gengæld forventer han, at langt de fleste medarbejdere vil blive i banken, indtil den er afviklet.

”Erfaringen viser os, at medarbejderne er utrolig loyale over for virksomheden,” siger han. Alligevel er han bevidst om, at tingene kan komme til at gå meget stærkt for medarbejderne i banken.

”Jeg ikke lægger ikke alt for stor vægt på, at alting er roligt. Der er allerede købere, der er interesserede, og så kan der jo ske noget fra den ene dag til den anden”.

Appel til frustrerede kunder

På et punkt er Kent Petersen dog bekymret for de ansatte i Amagerbanken .Bekymringen skyldes de frustrede kunder, som krakket har medført.

”Jeg er rigtig bekymret for vores medlemmer, der arbejder i Amagerbanken, for vi ved af erfaring, at kunderne i denne her situation ofte reagerer med vrede, og det går ud over vores medlemmer i filialerne,” siger han og opfordrer dermed de frustrerede kunder til at rette vreden mod ledelsen og ikke medarbejderne i fililalerne.

Finansforbundet har med krakket i Amagerbanken sat gang i et større beredskab. Forbundet har – som Kent Petersen formulerer det - desværre alt for meget erfaring i forhold til at sikre medarbejderne i situationer som denne. Beredskabet går blandt andet på at holde møder med medlemmerne og være i dialog med tillidsmændene, der medarbejderne bliver understøttet under afviklingen af banken.

Tab på Amagerbanken kan runde 9 mia. kr.

Amagerbank-borgmester klar til undersøgelse

PFA trak sig ud af Amagerbanken i tide

Bankdirektører får panderynker af Amagerbankens krak

Spar Nord Banks eksponering mod Amagerbanken

Sydbank og Spar Nord interesserede i sunde dele af Amagerbanken

Jyske Banks eksponering mod Amagerbanken

Kruse: Revisorer og tilsyn må have røde ører

Kruse-Petersen angriber "ekspert"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også