Sydbank og Spar Nord interesserede i sunde dele af Amagerbanken

Salgsarbejdet er allerede i gang i forhold til at Finansiel Stabilitet skal skille sig af med de sunde dele af Amagerbanken. Og både Sydbank og Spar Nord er som udgangspunkt interesserede. Det skriver Bloomberg. (Opdateret 10.13)

Spar Nord er som udgangspunkt interesserede i at kigge nærmere på Amagerbankens filial-net.

"Vi bar hidtil sagt, at hvis der kommer noget til salg uden for Nordjylland, så er vi interesserede i at udvide vores markedsandel . Vi har vist interesse tidligere og det vil vi også gøre denne her gang," siger Lasse Nyby til FinansWatch.

Flere interesserede

Tror du der vil være rift om de sunde dele af Amagerbanken?

"Ja, jeg tror, at der vil være flereom buddet. Nu må vi kigge nærmere på, hvad der er til salg og så måske komme med et indikativt bud og se om det er nok til at vi kommer til deciderede forhandlinger," siger Lasse Nyby og understreger, at Spar Nord vil være interesserede i Amagerbankens retailbank, altså privatkunder samt mindre og mellemstore virksomheds-kunder.

Derimod nægter andre mulige interessenter som Nordea og Jyske Bank at kommentere situationen i Amagerbanken.

Handelsbanken kommer med en enslydende kommentar til RB-Børsen, at de ikke ønsker at kommentere på noget.

Hos Danske Bank siger pressechef Anders Klinkby Madsen:

"P.g.a. vores størrelse er det ikke aktuelt at købe op. Men vi vil meget gerne lave flere forretninger med både nye og nuværende kunder," siger han til FinansWatch.

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også