Nordea får bøde for Pandora-analyse

Nordea får en bøde på 100.000 kr. på grund af en Pandora-analyse i forbindelse med børsintroduktionen af smykkesvirksomheden. Banken tager bøden til efterretning. (Opdateret 15.59)

Nordea får økonomisk smæk for sin Pandora-analyse.

Banken modtager et bødeforlæg op 100.000 kr.

Det oplyser banken i en meddelelse.

Det var Finanstilsynet, der i august politianmeldte banken, fordi tilsynet ikke mente, at Nordea havde oplyst tilstrækkeligt om sine finansielle interesser i Pandora i forbindelse med smykkevirksomhedens børsintroduktion. Det har politiet tilsyneladende været enige i.

Tager til efterretning

"Ifølge Finanstilsynets afgørelse, der som den første på området fastslog en ny praksis, havde banken ikke oplyst tilstrækkeligt om indirekte ejerforhold i forbindelse med udsendelse af en investeringsanalyse den 8. september 2010 i anledning af smykkevirksomheden Pandoras børsintroduktion. På den baggrund anmodede Finanstilsynet politiet om at behandle sagen, og Nordea har nu modtaget ovennævnte bødeforlæg," skriver Nordea i meddelelsen.

Banken skriver, at man vil tage bøden til efterretning og tilpasse sig Finanstilsynets praksis ved fremtidige børsintroduktioner.

Teknisk karakter

"Bankens evt. direkte eller indirekte ejerskab vil således fremgå ikke bare af prospekt og øvrig kundeinformation, som i den konkrete sag, men også i selve investeringsanalysen," skriver Nordea.

Pressechef i Nordea, Claus Christensen, har tidligere kaldt sagen for teknisk.

”Vi mener, at det er sag af teknisk karakter, da der er tale om en ny praksis. Og der er kun tale om, at vores analytiker ikke skriver det i analysen, fordi vedkommende ikke var klar over Nordeas ejermæssige interesser,” sagde pressechefen til FinansWatch, da politianmeldelsen blev offentliggjort.

Nordea taber 268 mio. kr. på Pandora

Pandora-smæk får tættekammen frem hos ATP

"Vi er ulykkelige over Pandora-forløbet"

Nordea-anmeldelse kan sætte gang i udenlandske søgsmål

Nordea fjerner Pandora-ansvarlige

 "Nordea burde have faktatjekket"

Professor: Fornuftigt med politianmeldelse

Nordea: Sag af teknisk karakter

Nordea: Vi mente, vi gjorde nok

Nordea: Vi vil tilpasse os Finanstilsynets praksis 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også