Dagens politianmeldelse af Nordeas investeringsanalyse i dagene op til Pandoras børsnotereing viser, at Finanstilsynet passer godt på investorerne. Det mener professor i kapitalmarkedsret, Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

”Det er imponerende, at Finanstilsynet i disse tider har mulighed for at afsætte resurser til at gennemgå investeringsanalyser. Det er betryggende for markedet, at der er nogen, der sørger for, at det ikke bare sejler,” siger han til FinansWatch.

Han læser dagens anmeldelse af Nordea som en kritik af banken for ikke tilstrækkelig at have offentliggjort egne interesser i det selskab, der blev analyseret. Nordea anførte i analysen, at banken kunne have ejerandele i Pandora. Efterfølgende har banken anført, at den pågældende medarbejder, der lavede analysen, rent faktisk ikke vidste, om banken havde ejerandele, da denne oplysning alene lå hos folkene i corporate finance.

Finanstilsynet: Første sag af flere

Vidste bedre

Men det interessante kommer ifølge Jesper Lau Hansen, da Nordea – tilsyneladende rutinemæssigt – sender analysen til faktatjek i netop corporate finance. Her vidste medarbejderne nemlig bedre, og derfor burde det havde været deklareret i analysen. Og det er altså på den baggrund, at Nordea må se sig meldt til politiet.

”Så Finanstilsynet om taler om et brud på informationsbarriererne, men påtaler ikke bruddet i sig selv – at prospektfolkene ser analysens igennem - men at det burde have givet mere præcise oplysninger som følge,” siger Jesper Lau Hansen. Det kan skyldes, at anmeldelsen angår reglerne om anbefalinger og analyser, mens spørgsmålet om brud på informationsbarriererne afgøres efter insiderreglerne.

Medarbejderne fra corporate finance burde altså have rettet den faktuelt upræcise formulering, netop da analysen var forbi deres bord til faktatjek. Jesper Lau Hansen udleder to ting af dette.

Dels det helt åbenlyse, at ejerforhold altså skal deklareres helt åbent og meget præcist ifølge Finanstilsynet. Men dernæst at ejerforhold ikke kan betragtes for interne oplysninger.

”Hvis det var interne oplysninger, så måtte corporate finance netop ikke give det videre til analyseafdelingen. Det ville være brud med reglerne for insiderviden,” siger Jesper Lau Hansen.

Nordea: Sag af teknisk karakter

Sendt ud før prospekt

Ved udarbejdelsen af et børsprospekt sidder corporate finance-medarbejderne med følsomme oplysninger, der ikke må gives videre til andre afdelinger i banken. I tilfældet med Pandora blev analysen udsendt 12 dage før prospektet.

Derfor kan det se kontroversielt ud, at corporate finance gennemlæser en analyse, der kan indeholde oplysninger, som er upræcise, men som ikke kan korrigeres uden at bryde med reglerne for insiderhandel. Men faktatjekket kan være tilladeligt, vurderer Jesper Lau Hansen, så længe der ikke videregives følsomme oplysninger. Det må vurderes særskilt efter insiderreglerne.

Men man kan jo også indirekte gøre brug af insiderviden ved at lave en analyse med nogle estimater og så sende den til afdelingen med prospekter, der kender svarene på noget af det, og de kan så nikke eller ryste på hovedet. Hvordan sikrer man, at det ikke sker?

Slipper for erstatning

”Den risiko er der, men Finanstilsynet tager ikke stilling i denne sammenhæng . Men problemet står tilbage, at prospektfolkene har viden, de ikke må sende videre. Det er måske ikke tilfældet i den konkrete situation, men hvad nu, hvis analyseafdelingen havde skrevet noget, som prospektfolkene vidste, var forkert. Hvad skal man gøre der?,” spørger Jesper Lau Hansen , der finder det en vanskelig balance.

Han understreger, at selv om dagens politianmeldelse kan give en rids i lakken hos Nordeas ellers meget professionelle forretning, så skal investorerne næppe sætte sig op efter erstatning kun på baggrund af anmeldelsen.

Selve prospektet er nemlig stadig er absolut vigtigste dokument for en investor, og her har Nordea oplyst sine ejerforhold tilstrækkeligt. Et ansvar vil derfor afhænge af en mere samlet bedømmelse.