11 pct. i ren kernekpital (core tier 1) er netop hvad hans oplysninger tyder på bliver kravet fra Basel-komiteen, der er ved at lægge sidste hånd på det regelsæt, der skal styre bankernes finansielle polstring i fremtiden.

"Der er ingen tvivl om, at der skal mere kapital ind. Om det skal ligge på 8, 10 eller 11 er i virkeligheden et politisk spørgsmål. Man er nødt til at lave nogle regler, og når man gør det, så "overshooter" man nok lige i starten. Når man snakker 10-11 pct., så er det jo rigtig meget, for det er ren kernekapital og så kommer der andre kapitalformer oven i," siger Christian Clausen.

Han undlader ikke at gøre opmærksom på, at Nordea kom gennem krisen uden at præsentere underskud en eneste gang, hvorfor det primært er svagere banker, der har brug for kapitalbuffere.

Unødigt høje priser

Konsekvensen, hvis kapitalkravene sættes for højt, kan være unødvendigt høje priser for både erhvervs- og privatkunder, og i sidste ende kan det gå ud over væksten. Men Christian Clausens opfattelse er, at politikerne er villige til at betale den pris.

"Det bliver nok lidt for meget, men jeg tror, at det er de niveauer, der kommer til at gælde. En ting er, hvad reguleringen kræver, men noget andet er, hvad investorerne mener, der kræves for at drive en bank. Om det er 10 eller 11 pt. kan vi diskutere, men jeg tror ikke, det er 8," siger Nordea-direktøren.

Nordeas kernekapital er opgjort til 9,1 eksklusive hybridkapital i det netop offentliggjorte regnskab for første kvartal.

(Ritzau Finans)

Schütze uden plan for fremtiden

Rasmussen: Ikke besparelser i kortene

Schütze: De har andre regnemaskiner end os

Rasmussen: Baltikum og Polen er modnet

Schütze opfordrer til ændring af indskydergaranti

Her er Nordeas nye spydspidser

Nordea venter krav om 11 pct. kernekapital

Nordea Danmark i fremgang trods nedskrivninger

Nordea-chef: Bankerne bør kunne tjene flere penge

Nordea rykker rundt i toppen