Nordea rykker rundt i toppen

To nye mand kommer ind i Group Executive Management, mens Peter Schütze som ventet går på pension. Michael Rasmussen overtager Schützes ansvar for de danske bankaktiviteter.
Foto: S¯LBECK CHRISTIAN KLINDT
Foto: S¯LBECK CHRISTIAN KLINDT

I forbindelse med præsentationen af regnskabet for første kvartal skriver Nordea-topchefen Christian Clausen, at banken nu tager de næste skridt mod en værdikædebaseret organisation og etablerer tre overordnede forretningsområder for at styrke fleksibiliteten og øge fokus på effektiv kapitalanvendelse og omkostningseffektivitet.

Derfor udnævnes Torsten Hagen Jørgensen og Peter Nyegaard til nye medlemmer af Nordeas koncernledelse, Group Executive Management, da Peter Schütze har valgt at lade sig pensionere.

"Nordeas nye organisation vil blive implementeret pr. 1. juni og bygger på værdikæde-tankegangen, der har været central i Nordeas driftsmodel siden 2007. Reorganiseringen tager udgangspunkt i tre overordnede forretningsområder: Retail Banking, Wholesale Banking og Wealth Management. Alle dele af værdikæden - kundeansvar, support, produkter, medarbejdere og it-udvikling - integreres i de

tre forretningsområder med det klare mål at forbedre effektiviteten, øge egenkapitalforrentningen og skabe endnu dybere kunderelationer," skriver Nordea i meddelelsen.

Schütze stopper

Nordeas førstemand i Danmark, Peter Schütze, har efter 40 år i banken og i det år, hvor han fylder 63, valgt at benytte denne anledning til lade sig pensionere fra sin stilling i Nordea og overdrage stafetten til næste generation. Han har været medlem af Group Executive Management siden 2002 og leder af Nordic Banking siden 2004.

"Han har spillet en nøglerolle for Nordea som landechef i Danmark, både internt i banken og i forhold til kunderne, og som bankens repræsentant i Danmark," står der i meddelelsen.

"Peter har været en vigtig drivkraft i at opbygge og udvikle Nordea til den førende nordiske bank. Hans ambition og erfaring har været afgørende for sammenlægningen af vores bankaktiviteter på tværs af de fire nordiske lande," siger koncernchef Christian Clausen.

Den detaljerede udformning af den nye organisation finder sted i maj og offentliggøres i starten af juni 2011.

Avis: Nordea varmer op til dansk tronskifte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også