Centralbank har ikke travlt med at sænke renten

Flere embedsmænd i den amerikanske centralbank er tilfredse med centralbankens afventende holdning til renteændringer. 
Federal Rerserve har ikke travlt med at sænke renten. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Federal Rerserve har ikke travlt med at sænke renten. | Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Mens Federal Reserves renteudvalg ikke føler sig sikre nok til at sænke renten, opfordrer nogle udvalgsmedlemmer til at rette opmærksomheden mod tegn på, om arbejdsmarkedet svækkes hurtigere end forventet. Embedsmændene er tilfredse med centralbankens afventende holdning.

Det skriver The Wall Street Journal.

I et referat fra Federal Reserves sidste møde, der blev offentliggjort onsdag med en sædvanlig forsinkelse på tre uger, fremgår det, at flere embedsmænd er på vagt overfor tegn på forværring af arbejdsmarkedet, der kan svækkes hurtigere end forventet.

”En række deltagere bemærkede, at pengepolitikken bør være klar til at reagere på uventet økonomisk svaghed,” står der i referatet fra mødet i Federal Reserve.

Derudover antyder referatet, at embedsmændene hos Federal Reserve er tilfredse med centralbankens afventende holdning til renteændringer, og at de sandsynligvis ikke vil sænke renten på deres næste møde senere i denne måned. Derudover signalerede flere embedsmænd, herunder formand Jerome Powell, at de er tilfredse med, hvordan inflationen har genoptaget en nedadgående tendens efter flere varme målinger i starten af året, hvilket tyder på, at døren stadig er åben for en rentelettelse i september.

Yderligere blev der på mødet nævnt flere økonomiske udviklinger, som støtter centralbankens forventning om, at inflationen fortsat vil falde i år. Herunder afmatning i lønvæksten, reduceret prissætningsmagt hos virksomhederne og øget forbrugerfølsomhed overfor prisstigninger.

Markederne vil nu fokusere på, om Federal Reserve på mødet den 30.-31. juli kan lægge op til en rentenedsættelse på deres efterfølgende møde i september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Flere stramninger af loven om hvidvask har øget bødestraffen. | Foto: Tariq Mikkel Khan

NSK og Nordea strides om lovgivning

Læs også