Feds Williams: Markedets forventninger til rentesænkninger er fornuftige

New York Fed-chefen mener, at markedet har nogenlunde forstået, hvad der driver centralbankens rentebeslutninger.
Foto: Saul Loeb
Foto: Saul Loeb
AF MARKETWIRE

Markedets forventninger til rentesænkninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i år virker fornuftige.

Det siger John Williams, der er chef for Federal Reserves afdeling i New York, ved en begivenhed i Mumbai, Indien, ifølge Bloomberg News.

”Uden at sige at markedet har ret eller taget fejl ... mener jeg, at markedet retningsmæssigt forholder sig, hvad jeg ville kalde fornuftigt,” siger han.

Markedet skulle ifølge John Williams forstå, hvordan Federal Reserve reagerer, og hvad der driver centralbanken, ”rimeligt godt”.

Samtidig nedtoner New York-chefen dog, at der skulle være en sammenhæng mellem opturen på det amerikanske aktiemarked og regnskabet for Federal Reserves balance.

Selv om nogle værdiansættelse synes overdrevne, afspejler de seneste rekorder i USA, at den amerikanske økonomi præsterer ”umådeligt godt”.

Markedet indregner i øjeblikket med sikkerhed én rentesænkning i år på 25 basispoint fra det nuværende niveau på 5,25-5,50 pct. I december er indregnet 1,9 rentesænkninger, viser handlen med rentefutures.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også