NSK og Nordea strides om lovgivning

Nordea er tiltalt for - og har tidligere erkendt - at have overtrådt hvidvaskloven fra 2012 til 2015, men hvidvasklovens stramning fra 2018 kan betyde væsentligt højere straf end tidligere ventet.
Flere stramninger af loven om hvidvask har øget bødestraffen. | Foto: Tariq Mikkel Khan
Flere stramninger af loven om hvidvask har øget bødestraffen. | Foto: Tariq Mikkel Khan

Det er ingen hemmelighed, at der fra 2012 til 2015 var mangler i Nordeas hvidvaskbekæmpelse. Det har banken nemlig tidligere erkendt. Senest i en pressemeddelelse fra banken i anledning af at NSK - National Enhed for Særlig Kriminalitet - fredag rejste tiltale mod Nordea.

”Vi har flere gange sagt, at vi forventede at modtage en bøde. Men vi er ikke enige i National enhed for Særlig Kriminalitets vurdering af sagen,” siger Anders Holkmann Olsen, der er chefjurist i Nordea Danmark.

Over for Børsen bekræfter Nordeas eksterne advokater og NSK at stridspunktet mellem parterne er om sagen skal dømmes efter ny eller gammel lovgivning.

Med stramningen af hvidvaskloven, der blev vedtaget af Folketinget i efteråret 2018, blev bødestraffen for overtrædelse af hvidvaskloven øget med op til 700 procent med det klare mål at det danske bødeniveau kom op i den absolutte top i Europa.

“Det ligger helt klart, at vi mener, at sagen skal dømmes efter de regler og standarder, der var på det tidspunkt,” siger Nordeas eksterne advokat, Hans Jakob Folker til Børsen.

Sagen mod Nordea har været undervejs siden 2016, hvor sagen blev overdraget til Anklagemyndigheden til videre undersøgelse. I den løbende dialog mellem NSK og Nordea er det dog ikke lykkedes at finde en såkaldt udenretlig afslutning på sagen. Uenighederne om strafudmålingen for de erkendte lovbrud har altså været så store, at sagen nu bliver berammet ved Københavns Byret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også