Danske Bank får flere påbud efter visit fra Finanstilsynet

Finanstilsynet fremhæver, at bankens modellering af indlån ikke lever op til gældende regler og standarder.
Danske Bank flyttede i andet kvartal i år ind i sit nye hovedsæde i København. | Foto: Adam Mørk
Danske Bank flyttede i andet kvartal i år ind i sit nye hovedsæde i København. | Foto: Adam Mørk
AF MARKETWIRE OG METTE MANDRUP

Danske Bank er blevet påbudt at forbedre håndteringen og styringen af renterisici uden for handelsbeholdningen, da det vurderes, at den nuværende model for modellering af indlån er ”mangelfuld og ikke i overensstemmelse med de gældende internationale regler og standarder på området”. 

Det skriver Finanstilsynet i sin redegørelse.

Af redegørelsen fremgår det, at Danske Banks modellering af indlånene resulterer i en løbetid, som vurderes værende lang.

”Banken har derfor fået et påbud om, at modelleringen skal forbedres, så den afspejler de eksisterende regler og standarder på området.”

Dertil er Danske Bank blevet påbudt at sikre, at risikoen på adfærdsantagelser for kunderne i højere grad afspejles i bankens styring og rapportering af renterisiko uden for handelsbeholdningen.

Endvidere påpeges det, at manglerne fundet i Finanstilsynets gennemgang ikke er blevet identificeret af Danske banks egne kontrolfunktioner. Banken har derfor fået påbudt at sikre, at der foretages ”acceptabel identifikation, måling, styring og rapportering” af risiciene.

Inspektionen har ikke givet anledning til en ændring af Danske Banks solvensbehov.

Danske Bank har ifølge Bloomberg News taget påbuddene til efterretning. FinansWatch forsøger desuden at få en kommentar fra Danske Bank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også