2.800 nyuddannede vil i stalden hos Straarup
Det tegner til at blive et overordentligt stort udskilningsforløb, når Danske Bank skal besætte 90 graduate-stillinger.
I søndags var der ansøgningsfrist på langt de fleste af stillingerne, og indtil videre har banken modtaget omkring 2.800 ansøgninger.
Det fortæller Ole Bech-Petersen, der er Senior HR-specialist i Danske Bank.
Mere end forventet
Aldrig har banken søgt så mange graduates før, og ifølge Ole Bech-Petersen er de 2.800 ansøgninger lige i overkanten af, hvad banken forventede.
”Vi har ikke tidligere søgt så mange, så et direkte sammenligningsgrundlag har vi ikke. Det ligger lige over vores forventning, men vi havde ikke et decideret target. Det vigtigste for os, at vi ansætter de rigtige,” siger Ole Bech-Petersen til FinansWatch.
Søger fortsat
Antallet af ansøgninger kan dog fortsat stige, for banken søger stadig graduates til enkelte områder, for eks. Group IT.
De 90 stillinger ventes at blive besat 1. september 2011.
Nykredit i front med medarbejdertest
Relaterede artikler
Profil: Sådan var mit første år hos Danske Bank
For abonnenter