FinansWatch

Straarup bliver "kvinde"-ambassadør

Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, bliver ambassadør for ligestillingsminister Lykke Friis' kamp for at få flere kvinder til at varetage lederposter.

Foto: KRABBE LARS

Peter Straarup skal have fundet de slidstærke habitter frem, når den mangeårige topchef i Danske Bank fremover får endnu en titel at smykke sig med. Den øverstkommanderende fra Holmens Kanal skal nemlig fremover i kamp for ligestillingsminister Lykke Friis (V), der har det som en af sine vigtigste opgaver, at der skal flere kvinder op i toppen af de danske virksomheder.

I dag fredag ventes Peter Straarup sammen med 9 andre personer at blive ”udnævnt” som ambassadører for ligestillingsministerens arbejde på området.

Arbejde for mangfoldighed

Ministeriet for Ligestilling har sat en række initiativer i søen i bestræbelserne på at få flere kvinder på ledende poster både i den offentlige og den private sektor. Og her besluttede Danske Bank sig for i november sidste år, at underskrive ”Charter for flere kvinder i ledelse”, der i grove træk handler om, at man som virksomhed forpligter sig til at arbejde aktivt for mangfoldighed i ledelse.

HR-direktør i Danske Bank, Helle Havgaard, fortalte dengang til Finanswatch, at bankens deltagelse i ministeriets program flugtede fint med noget som banken sådan set har været bevidst om længe, nemlig at der er få kvindelige ledere i banken – i særdeleshed på de øverste poster.

Støtte til talentfulde kvinder

I dag kører banken bl.a. programmet WIP – women in progress – som handler om, at banken støtter op om særlig talentfulde kvindelige ledere, som måske har brug for et ekstra lille skub for at komme et niveau højere op. Men det er kun et lille begrænset program, som indtil videre 34 kvindelige ledere er på, så det er ikke et initiativ med den store gennemslagskraft, selvom det isoleret set har rykket en række dygtige kvinder i den rigtige retning.

Danske Bank: 22 pct. flere kvindelige topledere

Danske Bank skriver under på ligestilling

Finanssektoren i front med kvinder

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs