Wikileaks-sympatisører angriber storbank

Den anonyme gruppe af hackere, der støtter Wikileaks, slår til igen. Denne gang er det storbanken Bank of America, der er målet for cyber-angrebet.
Foto: SALVATORE DI NOLFI
Foto: SALVATORE DI NOLFI

Bank of Americas beslutning om at lukke ned for pengeoverførsler til Wikileaks har affødt vrede i det hackermiljø, der sympatiserer med det kontroversielle netmedie.

Ifølge amerikanske netmedier, har Bank of Americas website været under angreb i nat – via et såkaldt DDoS-angreb (distributed denial of service). Trods sporadiske udfald lykkedes det Bank of America at holde sit website kørende, og indtil videre meldes der ikke om væsentlige skader.

Bank of America er ikke den eneste virksomhed, er påkaldt sig hackernes vrede. Tidligere er blandt andet Visa, Mastercard og Paypal blevet lagt ned af hackerangreb. Alle fordi de har lukket ned for overførsler til Wikileaks.

Under beskydning

Wikileaks-stifter Julian Assange har tidligere meddelt, at han er i besiddelse af materiale, der kan bringe en storbank i knæ og på baggrund af tidligere udtalelser tyder meget på, at der er tale om Bank of America, der da også allerede forbereder sig på et angreb.

Storbank frygter Wikileaks-afsløring

Forleden spredte krigen med Wikileaks sig til Norden, da Nets/Teller – tidligere PPS – fulgte trop og afbrød transaktionerne med netmediet.

Nets/Teller kvæler Wikileaks

I Finansrådet fraråder man sine medlemmer at lukke ned for Wikileaks, så længe der ikke forelægger et retsligt grundlag. Her lægger man ikke skjul på, at man er bekymret for situationen.

Læs mere her:

Finansrådet bekymret for cyberkrig

Danske storbanker holder tæt øje med Wikileaks

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også