Storbank frygter Wikileaks-afsløring

Bank of America har angiveligt købt en lang række internetdomæner, som kritikere ellers kunne bruge i kølvandet på eventuel Wikileaks-afsløring.
Foto: SALVATORE DI NOLFI
Foto: SALVATORE DI NOLFI
AF KASPER KRONENBERG

Bank of America er i fuld gang med forberedelserne til et eventuelt angreb fra Wikileaks, der melder ud, at man er i besiddelse af så belastende materiale omkring banken, at det kan vælte hele ledelsen.

Ifølge Fastcompany.com så fortæller flere kilder i banken, at der allerede er oprettet et såkaldt ”War-room”, hvorfra slaget mod Wikileaks skal styres – hvis der altså kommer banebrydende negative afsløringer frem om banken.

Bankens ledelse

En del af det forberedende arbejde hos den amerikanske storbank går ud på at købe hundredevis af internetdomæner. Det er domæner, der kan bruges til at sværte ledelsen i banken til. De købte domæner er en kombination af bankens navn sammenkoblet med medlemmer af bankens ledelse.

Eksempelvis så har banken kombineret ordene ”sucks” og ”blows” med bankledelsens navne.

Du kan se hele listen her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også