Realkredit Danmark: Moody's attitude er uacceptabel
Det Danske Bank-ejede realkreditselskabet opsagde samarbejdet med Moody's efter sidstnævnte pålagde Realkredit Danmark at finde 32,5 mia. kr. ekstra i sikkerhed, hvis topratingen AAA skulle fastholdes.
- Den negative udmelding fra Moody's har skabt uro i markedet, i det mindste hos indenlandske investorer, og Moody's attitude er uacceptabel. Det vil være logisk for os at gå til Fitch, siger direktør for Realkredit Danmark Klaus Kristiansen til Bloomberg News.
Fitch har ikke ønsket at kommentere historien over for nyhedsbureauet.
Moody's har nedjusteret sin rating af danske realkreditobligationer generelt i takt med, at fleksible renter har vundet stort indpas i markedet. Disse skal refinansieres ofte, hvilket Moody's anser for at skabe øget risiko.
Moody's står ved bekymret syn på dansk realkredit
S&P støtter danske realkreditobligationer
Relaterede artikler:
Tre grøfter i rating-krigen
For abonnenter
Markant billigere flekslån
For abonnenter