Moody's står ved bekymret syn på dansk realkredit

Det internationale kreditvurderingsbureau Moody's står fast på sin kritik af og nedjustering af det danske obligationsmarked. Det skriver Bloomberg.
Af Ritzau Finans

Moody's nedjusterede i maj sin vurdering af det danske realkreditobligationsmarked på baggrund af en øget andel flex-lån og udstedernes behov for refinansiering.

- Hvis man sammenligner realkreditobligationer med fleksible og justerbare renter med de mere traditionelle produkter, så, hvis man kigger på kreditrisiko, er de fleksible mere risikobetonede, siger Moody's analytiker Alexander Zeidler til Bloomberg.

Han vil ikke kommentere på Realkredit Danmarks fravalg af Moody's eller på S&P og Fitch' fastholdelse af deres rating på realkreditobligationerne.

Splittet i tilgangen fra de forskellige kreditvurderingsinstitutioner gør det svært at operere for de danske udstedere.

- Vi finder det underligt, at de to kreditvurderingsinstitutter kan have en så forskellig opfattelse af danske realkreditobligationer. Danske udstedere bliver nødt til at gøre begge ratingbureauer glade, hvilket ser ud til at være svært i disse dage, siger chef for fixed-income analyse hos Nordea, Jacob Skinhøj, til Bloomberg.

Avis: Danmark lider under Moody's forsøg på genrejsning

Nye milliardkrav til realkreditten

Nykredit: Moody’s ser positivt på ny konstruktion

Jyske: Måske Nykredit også dropper Moody’s

Nødgaard: De store banker er ikke i fare

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også