Næstved Kommune kan tabe fem mio.
Et krak i Max Bank rammer lokalsamfundet i Næstved hårdt. Byen vil miste sin største lokalbank, og 200 stillinger er i fare. Derudover har Næstved Kommune investeret lige under fem mio. kr. i banken. De penge er efter al sandsynlighed gået tabt i aften.
"Det er ærgerlige penge, men det vil ikke betyde, at vi skal ud at foretage besparelser," siger Carsten Rasmussen, socialdemokratisk borgmester i Næstved, til Politiken.dk.
Borgmesteren ærgrer sig over, at byen nu formentlig må vinke farvel til Max Bank, der har været en del af egnen i 110 år.
"Max Bank har skaffet mange arbejdspladser, den har sat projekter i gang og har sponsoreret idrætsklubber, så på den måde har det været en aktiv lokalbank," siger Carsten Rasmussen til Politiken.dk
Det vigtigste for ham er, at så mange medarbejdere som muligt følger med over i et nyt pengeinstitut.
"Spørgsmålet er, hvor mange der vil følge med over i en ny bank. Det er ærgerligt, hvis 50 eller 100 skal stå uden job og er nødt til at melde sig hos jobcentret," siger Carsten Rasmussen til Politiken.dk
De mulige køberes kommentarer om interessen for Max Bank
Max Bank-direktør: Ingen kommentarer før mandag
Staten har 4 mia. i klemme i Max Bank
Rigmand taber 20 millioner på Max Bank
Interesse for krakket Max Bank
Det sagde Max Bank-chefen om overlevelseskamp
Relaterede artikler:
De mulige køberes kommentarer om interessen for Max Bank
For abonnenter
Max Bank-direktør: Ingen kommentarer før mandag
For abonnenter
Ejendomslån knækker Max Bank
For abonnenter