Max Bank er krakket
Max Bank ophører fra dags dato med at fungere som selvstændig bank. Alle aktiviteter overføres til Finansiel Stabilitet. Det er endnu uklart, om banken afvikles i henhold til bankpakke III eller IV.
Det fremgår af en meddelelse fra Finansiel Stabilitet sent lørdag aften.
Staten medejer
Den danske stat ejer lige under 20 pct. af Max Bank, og har lånt eller garanteret banken et anseeligt milliardbeløb.
Staten har 4 mia. i klemme i Max Bank
"Overtagelsen vil blive søgt gennemført i henhold til Bankpakke IV og om nødvendigt efter Bankpakke III. I begge situationer med virkning fra og med i dag den 8. oktober 2011, således at kundernes og bankens dispositioner fra og med i dag er foretaget i regi af den nye bank," hedder det i meddelelsen fra Finansiel Stabilitet.
Ifølge det statslige afviklingsselskab for krakkede banker vil man forsøge at anvende bankpakke IV på trods af, at bankpakke IV ikke trådt i kraft endnu. En ministerie-beslutning skulle imidlertid muliggøre anvendelsen af den nye bankpakke. Det er dog stadig uafklaret, hvorvidt det vil lykkes at finde en køber til hele eller dele af banken.
Kruse: Det sker der med Max Bank i nat
Mulig medgift
Bankpakke IV giver Finansiel Stabilitet mulighed for at skippe hele eller dele af banken hurtigt videre med en medgift, der skal komme dels fra staten, dels fra Indskydergarantifonden.
En sådan løsning kræver dog, at en køber står klar i kulissen.
Ifølge FinansWatchs oplysninger ligger der to bud klar på banken, men hvor seriøse budene er, er endnu uklart.
Interesse for krakket Max Bank
Umulig frist
I en meddelelse fra Max Bank fremgår det, at Finanstilsynet har fastsat søndag d. 9. oktober 2011 kl. 18 som frist for Max Bank til at fremskaffe den nødvendige kapital.
Al handel med bankens aktier på Københavns Fondsbørs suspenderes.
Max Bank har gennem længere tid kæmpet for at nedbringe sit udlån og øge sit indlån for på den måde er reducere et stort indlånsunderskud og nedbringe sin risiko.
Finansiel Stabilitet bekræfter
Det sagde Max Bank-chefen om dødeligt kapløb
FinansWatch har forgæves forsøgt sent lørdag aften at få en kommentar fra adm. direktør i Max Bank, Henrik Lund.
Finansiel Stabilitets formand, Henning Kruse Petersen, bekræfter overfor FinansWatch at den endnu ikke af Folketinget vedtagne Bankpakke IV er i spil som følge af en ministeriebeslutning, men at det endnu ikke står klart, om det vil lykke at sælge banken med den nye medgiftsordning.
Kruse: Det sker der med Max Bank i nat
23.000 aktionærer
Udover staten (19,4 pct.) er der 23.000 aktionærer i Max Bank, blandt andet Holding-selskabet LFU Holding, der ejer godt 10,3 pct. af banken. Bag holdingselskabet står rigmanden Stig Nymark, der i november sidste år købte op i banken for 20 mio. kr.
I fredags blev aktien handlet til kurs 7,8. Noget lavere en højdepunktet over kurs 500. Alene i år har Max Bank mistet 72 pct. af sin markedsværdi.
Relaterede artikler:
Interesse for krakket Max Bank
For abonnenter
Kruse: Det sker der med Max Bank i nat
For abonnenter