Avis: Opgør med skandalefonde ikke vidtgående nok
Regeringen forsøger én gang for alle at tage et opgør med de danske sparekassefonde, hvor uheldige krak hos bl.a. Eik og EBH viser, at personsammenfald kan føre kostbare lukninger med sig.
Efter et langt tilløb nærmer regeringen sig målstregen med et endeligt forslag, skriver Berlingske Business, men eksperter kritisere forslaget for ikke for alvor at tage et livtag med de kontroversielle ejermodeller.
Bankerne vil nemlig fortsat kunne være repræsenteret i bestyrelsen for de fonde, der typisk kontrollerer de tidligere sparekasser, og fondene vil fortsat ikke være underlagt Finanstilsynets kontrol, selv om fonden og banken ofte har arbejdet endog meget tæt sammen.
Ingen garanti
Det undrer blandt andre Jørn Astrup Hansen, der i øjeblikket er direktør for Eik Banki på Færøerne, der krakkede i september 2010, og som tidligere har været formand for EBH Bank:
”Jeg mener ikke, at det aktuelle lovforslag er nogen garanti for, at der ikke igen vil kunne ske en ulykke som i EBH Bank, der endte med at koste samfundet dyrt,” siger den erfarne bankmand til Berlingske Business.
Heller ikke Danmarks førende ekspert i corporate governance, professor Steen Thomsen fra CBS, er ubetinget glad for det nye lovforslag.
”Der er forslået en række ændringer, som efter min mening alle er positive. Det er godt, at ledelserne i landets sparekasser nu bliver begrænset i, hvor mange medlemmer de kan udpege af ledelsen i deres ejerfonde. Set med governanceøjne er det en mærkværdighed, at sparekassernes ledelse stadig vil kunne udpege et mindretal af medlemmerne i ejerbestyrelserne, men det er under alle omstændigheder et skridt i den rigtige retning,” siger han.
Nyt tilsyn skal holde øje med milliardfonde
