"Som varslet indtil flere gange er kassen nu tom!" Sådan lød advarslen fra likviditetschefen til direktionen i Ebh Bank den 13. november 2007, et år før banken krakkede. Tabet i banken er siden opgjort til 4,7 mia. kr., og Finansiel Stabilitet mener, at uduelig ledelse er skyld i tab for 2 mia. kr. Finansiel Stabilitets påstande bygger bl. a. på, at direktionen overhørte advarsler om, at banken var i krise.

Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af e-mails, der afslører, at likviditetschef Henrik S. Larsen fra 2006 advarede om, at banken ikke havde penge nok til at understøtte den voldsomme vækst. Advarslerne kom ikke videre til bestyrelsen. Tværtimod fik den den 26. november 2007 at vide, at det var nødvendigt at "gennemføre en forsigtig udlånsudvikling". Bankekspert Bjarne Jensen kalder sagen for alvorlig.

Risikerede banklicens

"Ebh Bank risikerede sin banklicens, hvis hans advarsler var nået Finanstilsynet. Når en bank mangler likviditet, står kundernes indlån på spil. Hvis advarslerne havde været kendt på dette tidlige tidspunkt, kunne det have udløst et stormløb på banken, hvor alle kunderne ville have stillet ved banken og krævet deres penge udbetalt," siger Bjarne Jensen.

Henrik S. Larsen er i dag likviditetschef i Sparekassen Vendsyssel og vil ikke kommentere sin rolle i sagen, før han eventuelt bliver indkaldt som vidne i den sag, som Finansiel Stabilitet har anlagt mod 18 personer i bankens ledelse plus revisionsselskabet BDO.

Staten overtog fallitboet i november 2008, og i stævningen kræver de nye ejere en erstatning på 700 mio. kr.

Marathonsag

Retssagen kan udvikle sig til en marathonsag, der formentlig først vil komme for landsretten til næste år. Det står dog allerede klart, at Henrik S. Larsen vil blive et centralt vidne.

"Hvis hans advarsler var kommet til bestyrelsens kundskab, er jeg 100 pct. sikker på, at bestyrelsen havde reageret, fordi den ellers ville have lagt løkken om sin egen hals. Likviditetschefen har gjort, som han skulle," siger Preben Bang Henriksen, der er advokat for bankens tidligere næstformand, Anna Breum.

Formand for Finansforbundet Michael Budolfsen kalder likviditetschefens nødråb for rystende læsning, som illustrerer nødvendigheden af at få en whistleblowerordning, som de ansatte i finanssektoren trygt kan bruge.

Efterlyser whistleblowerordning

"Det viser, at en sådan ordning skal gå ud af huset i stedet for at være intern, som vi kender det fra f. eks. Danske Bank. Hvis det er ledelsen, der er problemet, nytter det ikke noget, at det er ledelsen, man skal kontakte," siger Michael Budolfsen.

Finansforbundet sendte den 3. november sidste år et forslag til, hvordan en whistleblowerordning skal skrues sammen til Finanstilsynet.

"Vi ved fra flere undersøgelser, at de ansattes vigtigste grund til ikke at være åbne er angsten for at blive fyret eller at blive betragtet som illoyal. Hvis man i dag kontakter Finanstilsynet med et tip, kan virksomheden gennem aktindsigt få at vide, hvem der har henvendt sig, og det er et stort problem. Vores forslag skal gøre det muligt, at folk med konkrete informationer skal kunne kontakte Finanstilsynet uden at være bange for at miste deres job." siger Michael Budolfsen.