Nyt tilsyn skal holde øje med milliardfonde
Det skal være slut med skandaler om herreløse milliardformuer.
Regeringen gør i et nyt lovforslag klar til at føre et mere effektivt tilsyn med fondene bag en stribe børsnoterede sparekasser som Ebh Bank og Sparekassen og de fondslignende konstruktioner bag eksempelvis Tryg Forsikring og Realdania.
Hidtil har Finanstilsynet bare holdt øje med, om selskaberne overholdt loven om finansiel virksomhed, mens Erhvervs- og Selskabsstyrelsen været garant for, at selskabs- og fondslovene blev overholdt.
Vidtrækkende forslag
Havde de to instanser udvekslet oplysninger tidligere i forløbet, ville der formentlig være blevet grebet ind tidligere over for Ebh Bank og Ebh Fonden, der krakkede i efteråret 2008. Ifølge lovforslaget fra Økonomi- og Erhvervsministeriet skal der oprettes et helt nyt tilsyn med tråde til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.
Lovforslaget indeholder også et opgør med den stærkt kritiserede mulighed for at have de samme bestyrelser i både sparekasserne og i de fonde, der er hovedaktionærer i sparekasserne.
Udpeget formand
For det første må formanden for fonden ikke længere være formand for datterselskabet, og for det andet skal alene mindretallet i fondens bestyrelse fremover været udpeget af den underliggende sparekasses bestyrelse.
Tidligere gjorde det stik modsatte sig gældende, idet flertallet af bestyrelsen skulle være udpeget af sparekassen.
Forslaget indeholder desuden en ændring af de stemmeretsbegrænsninger, som hidtil har gjort det svært for pressede sparekasser at få tilført yderligere kapital. For det har indtil nu været begrænset, hvor meget udefrakommende investorer har haft lyst til at skyde ind i en økonomisk presset spare- eller andelskasse, fordi stemmeretsbegrænsningerne her er lovbestemte - derfor er det svært at få kontrol over pengeinstituttet.
Øget medbestemmelse
Forslaget betyder også, at hvis en sparekasse omdannes til en bank, kan man øjeblikkeligt ophæve stemmeretsbegrænsningerne - tidligere skulle begrænsningerne bibeholdes i fem år efter omdannelsen.
Dermed bliver det lettere for en presset sparekasse at fusionere og/eller gennemføre en redningsaktion, vurderer direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter.
»Det vil være lettere for en sparekasse i knibe. For det bliver nu muligt at tilføre et kapitalindskud og omdanne spare- eller andelskassen til et aktieselskab, fordi investoren kan få medbestemmelse,« siger han.
Ved en bred ophævelse af stemmeretsbegrænsningerne frygtede de mindre sparekasser især, at en udefrakommende kapitalfond eller ejendomsmagnat med et mindre indskud kunne overtage kontrollen med en sparekasses ofte ganske betydelige reserver, som er sparet op over en årrække.
Derfor indeholder forslaget et krav om, at stemmeretsbegrænsningerne kun kan ophæves, hvis reserverne udgør mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital.
Ordfører er tilfreds
Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen er godt tilfreds med lovforslaget.
»Vi har sikret en fleksibilitet, hvis en andels- eller sparekasse har brug for kapital. I den situation lægger lovgivningen ikke længere hindringer i vejen for en redning. Samtidig er frygten for, at en stor investor truer sig adgang til sparekassens reserver mindsket. Så det glæder mig, at det har kunnet lade sig gøre,« siger han.
FinansWatch tema: Konsolidering
Kondrup: Flere banker vil hente penge på Børsen
Relaterede artikler
Krak afslører mangler i tilsyn
For abonnenter
Ebh Bank færdig allerede i 2006
For abonnenter