Minister: Sparekasse-forslag bliver fremsat igen

Forslaget om at ophæve stemmeretsbegræsningen i landets spare- og andelskasser vil efter drøftelser om justeringer blive fremsat igen, siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Foto: VALDEMAR JORGENSEN
Foto: VALDEMAR JORGENSEN

Der har ikke været tid nok til drøfte det omstridte lovforslag om at ophæve stemmeretsbegrænsningen i landets spare- og andelskasser med erhvervsudvalget og sparekasserne. Derfor er forslaget pillet ud af den lovgivning, som skal vedtages i løbet af december.

Det siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) nu i en skriftlig kommentar.

Det er dog ikke ensbetydende med, at forslaget er droppet.

Åben dialog

”Forslaget vil derfor blive fremsat igen i begyndelsen af det nye år. Forud skal vi have en åben dialog om, hvorvidt der er behov for yderligere præciseringer eller justeringer af beskyttelsen af spare- og andelskassernes reserver,” siger Brian Mikkelsen.

Brian Mikkelsen siger i kommentaren, at han er klar over den kritik, som sparekasserne har fremført. I den forbindelse understreger ministeren, at forslaget ikke indebærer et krav om, at spare- og andelskasserne skal ophæve de vedtægtsbestemte stemmeretsbegrænsninger.

”Med lovforslaget får de derimod en mulighed for at gøre det, hvis de selv ønsker det. Spare- og andelskasserne vil derfor ikke opleve nogen realitetsforskel, medmindre de selv ønsker det. Forslaget indebærer således en frihed og valgmulighed – ingen pligt eller tvang,” siger Brian Mikkelsen.

Tanken med forslaget er ifølge Brian Mikkelsen at forbedre muligheden for, at nødlidende andels- og sparekasser kan tiltrække kapital.

Sparekasser skal ikke glæde sig for tidligt

Her er sparekassernes forslag til ministeren

Kondrup: Udspil var ikke gennemtænkt

Sparekasser besejrer regeringen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også