Frøsig: Glem fusion med Jyske Bank

"Jeg tror ikke, at du kan finde to banker i Danmark med en større selvstændighedstrang," siger Sydbanks topchef Karen Frøsig til FinansWatch om muligheden for en fusion med Jyske Bank.
Foto: Andreasen Carsten
Foto: Andreasen Carsten

Et tættere samarbejde på IT-fronten har ikke gjort Sydbanks topchef mere lun på Jyske Banks ditto, Anders Dam.

Og Sydbanks førstedame er meget klar i mælet, når hun bliver spurgt, om hun kunne forestille sig en fusion med Jyske Bank, så den sammenlagte bank i størrelse kan komme op og bide skeer med førerhundene i den danske banksektor, Danske Bank og Nordea.

Stor selvstændighedtrang

”Jeg har også godt hørt nogle sige det, men det er et scenarium jeg har meget svært ved at se for mig. For det er sådan, at Sydbank kan kun have hovedsæde ét sted; og det er i Aabenraa. Og det er mit indtryk, at Jyske Bank-folkene i Silkeborg har det på samme måde,” siger Karen Frøsig og tilføjer.

”Jeg tror ikke, at du kan finde to banker i Danmark med en større selvstændighedstrang,” siger Karen Frøsig.

Aldrig udelukke noget

Men skal du ikke passe på, at Jeres selvstændighedstrang overskygger for Jeres evne til at levere det bedst mulige afkast til aktionærerne. Det kunne jo være at det ville ske, hvis I gik sammen med eksempelvis Jyske Bank?

”Jeg tror ikke du kan finde nogle aktionærer, der har tjent flere penge end os gennem tiderne. Men selvfølgelig skal vi være objektive og aldrig udelukke noget på forhånd, det gør vi heller ikke. Men vores aktionærer har bestemt ikke tabt på vores selvstændighedstrang, for det er ikke altid bedst at være størst. Selvom du lavede en stor fusion kan du ikke være sikker på, at det skulle være bedre for aktionærerne,” siger Karen Frøsig til FinansWatch.

God størrelse

”Jeg tror i det her marked, som vi befinder os i nu, at Sydbanks størrelse er god. Jeg er glad for, at vi ikke er væsentlig mindre, det giver en god rating i de her tider,” siger Karen Frøsig.

Frøsig: Glem fusion med Jyske Bank

Jyske: Meget skuffende regnskab fra Sydbank

Sydbank taber 110 mio på Amagerbanken

Frøsig vil i Amagerbankens datarum

Frøsig: Ikke voldsomme tab på landbrug

Regnskab: Sydbank skuffer i 4. kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også