Hübbe: Tryg tilbage i topform i 2012-13

Trygs nye topchef Morten Hübbe siger i et interview med FinansWatch, at der kommer til at gå et par år, før Tryg er tilbage i topform. Fokus på Sverige og Finland.

Der bliver ingen revolutioner i den første tid med den nye topchef Morten Hübbe ved roret i forsikringskoncern Tryg. I et interview med FinansWatch understreger Morten Hübbe, at han agter at videreføre sin forgænger Stine Bosses linje, men erkender samtidig, at det kan tage et par år, før Tryg igen er i topform efter en hård periode. Han lægger desuden op til et særligt fokus på den svenske og finske forretning.

"Tryg er en virksomhed med meget store ambitioner om at skabe store resultater, men samtidig også om at gøre det på en måde, hvor vi har et menneskesyn og en profil, hvor både kunder, medarbejdere og aktionærer får skabt så meget tryghed som muligt.Det synes jeg giver en unik profil i det finansielle marked, som jeg er glad for at arbejde videre med og udvikle. Men jeg ser ikke noget behov for at lave den om," siger Morten Hübbe til FinansWatch.

Hübbe har forberedt sig i flere år

Fokus på Sverige og Finland

Tryg adskiller sig blandt andet fra ærkerivalen Topdanmark ved at have en nordisk strategi, som Stine Bosse satte i søen. Og den skal der holdes fast i fastslår Morten Hübbe:

"Vi har stærke positioner i Danmark og Norge, og det er klart, at vi i de kommende år skal bruge masser af kræfter på, at sikre, at vores position i Sverige og Finland bliver styrket og udviklet. Her skal vi vokse os større og stærkere samtidig med, at vi holder fokus på at vores resultater i Danmark og tildels også Norge bliver stærkere i 2011 og 2012, end de har været i 2010," siger han.

Selvom Tryg forventer bedre resultater i 2011, erkender Morten Hübbe, at det kommer til at tage tid at få virksomheden tilbage i topform efter et 2010, hvor aktiekursen faldt dramatsik i kølvandet på en række skuffende udmeldinger til markedet.

"Vi skal nok frem til 2012 og 2013 før vi er helt tilbage i den topform, som vi gerne vil være i. Men der er lagt en god rute for det, så vi er meget fortrøstningsfulde," siger Morten Hübbe til FinansWatch.

Lavkonjunktur gør ondt

Hvad er årsagen til, at I ikke er i topform?

"Vi har bevæget os fra en periode med højkonjunktur, færre skader mm. til en periode med lavkonjunktur og vejrguder, der har besluttet sig for at vi skal have mere vinter og vand også i fremtiden. Så tager det noget tid at justere butikken til"

Hvordan kan det være, at det tager længere tid for jer, end jeres konkurrenter?

"Vi er et af de selskaber, der hvis vi er i tvivl om, hvad en kunde er berettiget til, så vælger vi ofte en fortolkning, der kommer kunderne i møde og så efterfølgende hjælpe dem med at sikre deres ting. Vi vælger ikke den kortsigtede rute, som man nogengange ser i andre selskaber. Det kan være lidt dyrere," siger Morten Hübbe.

Men det er vel ikke kun, fordi i har været sødere ved kunderne?

"Nej det er det ikke. Det er klart, at når økonomien er mere trang, så anmelder man flere ting. Det skifte har vi lige skullet sørge for, at vi var justeret til," siger Morten Hübbe med henvisning til, at Tryg tidligere har meddelt, at man ikke har været hurtig nok til at tilpasse sig lavkonjunkturen i ikke mindst Danamrk.

Hübbe har forberedt sig i flere år

Bosse får løn indtil august 2012

Tryg-formand: Hübbe er den bedste af alle

Tryg udnævner Bosses afløser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også