Headhunter: Svært at erstatte Bosse

Stine Bosse er nærmest blevet synonym med danskernes opfattelse af forsikringsbranchen - og de sko bliver meget svære at fylde, lydet det fra Jakob Stengel fra headhuntervirksomheden Stanton Chase.
Foto: Larsen Stine
Foto: Larsen Stine

Det bliver enormt svært.

Uanset hvad Trygs bestyrelse vælger at gøre, når man med formand Mikael Olufsen for enden af bordet samles for at diskutere Stine Bosse afgang i morgen, så bliver det op ad bakke at få en topchef med lige så stor gennemslagskraft. Sådan lyder vurderingen fra partner Jakob Stengel fra headhuntervirksomheden Stanton Chase.

"Det bliver en stor udfordring for Tryg. Tryg har qva Stine Bosses meget markante profil fået placeret sig som talerør for forsikringsbranchen. Tidligere så man et meget mere diversificeret billede af forsikringsbranchen i medierne, men i dag er det Tryg, der sidder på mediebilledet, måske med Norske Gjensidige lidt på sidelinjen. Men der er altså ikke mange danskere, der ved, hvem der er topchef for - for eksempel - Codan i dag," siger Jakob Stengel til FinansWatch.

Svært at bevare førsteplads

Jakob Stengel peger på, at Tryg for brug for en enormt stærk kommunikator, hvis man skal have en chance for at bevare førerpositionen.

"Det at være forsikringsgiver handler meget om kunne sælge tryghed – ellers ender du bare med dårlige kunder, der bare gerne vil have billige præmier. Så det er meget nødvendigt at have en stærk kommunikator i organisationen, og der er arven efter Stine tung at løfte," siger han.

Det er dog ikke nok med en stærk offenlig profil.

"Du skal samtidig også være enormt stærk til tal – jeg har selv arbejdet i branchen, og der ligger enorm kompliceret matematik bag ved kulisserne i branchen," forklarer headhunteren.

Størrelse peger på ekstern kandidat

Ifølge Jakob Stengel betyder Trygs position og markedsandel, at det umiddelbart vil være mest oplagt at lede efter en ekstern kandidat. Men den ledelse Stine Bosse har samlet om sig i Tryg kan også have en chance.

"Stine Bosse har opbygget en stærk intern kultur i Tryg, og hvis du kigger på, hvem der sidder omkring Stine Bosse i direktionen, er det stort set alle sammen folk, hun selv har valgt. Den kultur, og koncerndirektionens styrke betyder, at der også kan være interne kandidater til posten som topchef. Men det oplagte vil nok være, at man søger ny leder i markedet. På så markant en post vil det komme bag på mig, hvis man ikke kigger eksternt – ellers tror jeg allerede, man havde sat navn på den interne kandidat."

Stine Bosse træder tilbage

Tryg-formand: Det er Bosses beslutning

Bosse: Bestyrelsestilbud ligger klar

Analytiker: Bosses afgang overrasker

Blå bog: Stine Bosse

Bosse: Kan godt blive topchef igen

Bossefarvel fører til kursstigning

Stine Bosse tror ikke på politisk karriere

Trygchefen har kørt en anden i stilling

Tryg: Stine Bosse skal have mere tid til familien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også