Tryg-formand: Det er Bosses beslutning

Bestyrelsesformand i Tryg Mikael Olufsen vil ikke kommentere koncernchef Stine Bosses afgang før i morgen, når bestyrelsen har drøftet det videre forløb.

Bestyrelsesformand i Tryg, Mikael Olufsen, vil ikke kommentere Bosses afgang, før bestyrelsen i morgen formiddag har drøftet det videre forløb, efter Stine Bosses exit.

"Det bliver en kort samtale. Som du kan se af meddelelsen træder bestyrelsen sammen i morgen, og når vi har gjort det, meddeler vi, hvad der videre skal ske, og så begrunder vi, forklarer vi og kommenterer vi. Så jeg har faktisk slet ikke nogle yderligere kommentarer, andet end det der er meddelt i pressemeddelelsen," siger Mikael Olufsen til FinansWatch.

Har I en kandidat i tankerne?

"Det kan jeg ikke sige. Jeg kan faktisk ikke sige ret meget, så derfor er det lettere både for dig og mig, hvis vi holder os til meddelelsen i dag, og så kan vi kommenterer i morgen".

Spørg Bosse

Hvordan er beslutningen blevet truffet?

"Det kunne du spørge Stine Bosse om. Det er hende der har truffet den".

Det er hende, der har truffet den?

"Ja, det fremgår jo af meddelelsen".

Beslutning modtaget med beklagelse

Så der har I ikke haft nogen indflydelse?

"Stine har meddelt det, der står I meddelelsen, jeg har ikke andre kommentarer før i morgen".

I meddelsen beklager Mikael Olufsen koncernchefens afgang.

"Jeg er sikker på, at kolleger og medarbejdere vil modtage denne beslutning med samme beklagelse som jeg, og vi ønsker Stine held og lykke".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også