Bosse: Bestyrelsestilbud ligger klar

Der ligger bestyrelsestilbud klar til den afgående Trygchef, fortæller Stine Bosse til FinansWatch, efter hun har meddelt, at hun fratræder som CEO.
Foto: Larsen Stine
Foto: Larsen Stine
AF CHRISTIAN SEHESTED

Det er drømmen om internationale bestyrelsesposter, der skal drive værket for Stine Bosse efter tiden i Tryg. Det siger den afgående topchef til FinansWatch.

"Jeg har flere henvendelser, både fra Danmark og udlandet. Jeg tror samtidig også, der kommer andre og flere muligheder. Som jeg ser er det, er det en klar trend, at bestyrelser bliver mere og mere internationaliserede, og jeg vil meget gerne både mere i Europa, USA og Asien. Aktuelt er tilbuddene dog fra Danmark og Sverige," siger Stine Bosse til FinansWatch.

Det var timingen og planerne om udvidet bestyrelsesarbejde, der trak Bosse fra posten. Den megen negative opmærksomhed der har ramt tryk over det sidste års tid har ikke haft så stor betydning, siger hun.

"Den slags må man tage i stiv arm. Når man er relativ alene-kvinde-på-toppen giver det en del opmærksomhed, både positivt og negativt. Det må man bare tage med, og det har ikke haft indflydelse på min beslutning."

50 år og mormor

”Nu er jeg blevet 50 år, er blevet mormor for anden gang og har været i Tryg i 23 år, så jeg følte at tiden var kommet til noget andet," siger Stine Bosse. Hun siger samtidig, at hun ikke tror på en politisk karriere, selvom hun ofte er blevet sat i forbindelse med Christiansborg og ministerposter.

Stine Bosse blev ansat i Tryg i 1987, og siden 2003 har hun bestridt posten som koncernchef.

I morgen vil bestyrelsen drøfte det videre forløb. Bestyrelsesformand i Tryg Mikael Olufsen vil ikke kommentere, hvem der er kandidat til posten før i morgen.

Stine Bosse tror ikke på politisk karriere

Analytiker: Bosses afgang overrasker

Blå bog: Stine Bosse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også