Her er kandidaterne til pris for bedste innovative kundeløsning i 2017

19. april kårer FinansWatch og analysevirksomheden Wilke Årets Digitale Finansvirksomhed. Det sker på en konference om gode digitale kundeoplevelser, som afholdes i samarbejde med PwC. Se her, hvem de nominerede er til den nye pris for bedste innovative kundeløsning.
Simon Haldrup fra Danske Banks Mobilelife ved præsentationen af investeringsproduktet June i maj sidste år. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Simon Haldrup fra Danske Banks Mobilelife ved præsentationen af investeringsproduktet June i maj sidste år. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
AF JENS RUSKOV, CHEFANALYTIKER, WATCH MEDIER

Syv digitale løsninger er nomineret til en ny pris, der hædrer den bedste innovative kundeløsning i den finansielle sektor. Både Danske Bank og Spar Nord Bank har to løsninger med i feltet.

Vinderen bliver afsløret på konferencen Årets Digitale Finansvirksomhed, der afholdes torsdag den 19. april i samarbejde med PwC i Hellerup.

Prisen går til en ny digital løsning, som er skabt af eller i samarbejde med en af de største danske finansvirksomheder. Der skal være tale om en løsning, der opfylder et behov, der ikke blev opfyldt effektivt tidligere. Derudover skal den bedste innovative kundeløsning være nem og intuitiv at anvende for kunderne.

Kandidaterne til prisen er indsamlet via interview med de ansvarlige for de største finansselskabers digitale strategi og med input fra eksperter i finanssektorens digitalisering.

Her er de syv nominerede

Wilke og FinansWatch har indsnævret de indsamlede kandidater til syv nominerede. En jury af brancheeksperter har derefter udvalgt vinderen efter ovenstående kriterier.

De syv nominerede til prisen for Bedste innovative kundeløsning er:

  • ERNIT, Spar Nord Bank
  • June, Danske Bank
  • Lommepenge, Danske Bank
  • SubHub / Subaio, Spar Nord Bank
  • TestaViva, Arbejdernes Landsbank
  • Tryg Drive, Tryg
  • Yndlings.dk, Alm. Brand

Juryen, der vælger den endelige vinder, består af:

  • Thomas Krogh Jensen, CEO Copenhagen Fintech
  • Carsten Henriksen, Design Director – Brand & Digital, Designit Copenhagen
  • Hanne Kærhøg, Partner & Head of FS Consulting, PWC
  • Kamilla Korsgaard Svane, Head of Financial Services & Partner, Wilke
  • Jens Bojsen Ruskov, chefanalytiker, Watch Medier

Du kan læse meget mere om kåringen og tilmelde dig konferencen her:

http://www.digitalfinanspris.dk/

Ud over kåringerne præsenteres resultaterne af undersøgelsen i rapporten Digital Finans 2018, der er en del af FinansWatchs videntilbud – FW Insight. Læs mere om FW Insight her:

http://insight.finanswatch.dk/

Disse storbanker er nomineret til Årets Digitale Finansvirksomhed

Tre banker i hård kamp om priser ved Årets Digitale Finansvirksomhed  

Tre stærke forsikringsselskaber kæmper om at blive Årets Digitale Finansvirksomhed

Pensionsselskaber i tæt dyst om at blive Årets Digitale Finansvirksomhed 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også