FinansWatch

Tre stærke forsikringsselskaber kæmper om at blive Årets Digitale Finansvirksomhed

FinansWatch og analysevirksomheden Wilke udpeger på en konference 19. april Årets Digitale Finansvirksomhed blandt forsikringsselskaber samt en pris for de bedste digitale kundeløsninger. Og tre forsikringsselskaber sætter sig solidt på nomineringerne i begge kategorier.

FinansWatch afholder igen i år konferencen Årets Digitale Virksomhed i samarbejde med analysefirmaet Wilke. Foto: Michael Duelund

Alka, Alm. Brand og If rydder bordet med to nomineringer hver, når FinansWatch sammen med analysevirksomheden Wilke kårer Årets Digitale Finansvirksomhed.

Hvem der løber med de to priser blandt de tre forsikringsselskaber, bliver dog først offentliggjort ved en stor konference torsdag den 19. april arrangeret i samarbejde med PwC i Hellerup.

Kåringen sætter for tredje år i træk fokus på de finansvirksomheder, der er kommet længst på den digitale rejse på en række områder.

Der vil blive uddelt priser i fire delbrancher: store pengeinstitutter, mellemstore pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsselskaber.

Alka får blandt andet point for sin innovationsevne og sin personlige ’min side’ samt for sit interne arbejde med procesautomatisering og kunstig intelligens.

Alm. Brand bliver blandt andet fremhævet for sit interne arbejde med kunde- og forbrugerindsigter og for sit arbejde med automatisering.

If får blandt andet point for sin personlige ’min side’ og sin hjemmeside samt for sit interne arbejde med kunde- og forbrugerindsigter og arbejdet med automatisering.

Sidste år modtog Alm. Brand prisen som Årets Digital Finansvirksomhed blandt forsikringsselskaberne, mens Codan fik prisen for at have den bedste digitale kundeløsning.

Sådan udpeges vinderne

Metoden bag kåringen består af følgende elementer:

En analyse af forsikringsselskabernes personlige ’min side’, hjemmeside, digitale kommunikation, arbejde med sociale medier og innovation. Analysen består af en panelundersøgelse, hvor 3.200 kunder har vurderet selskabernes digitale løsninger, digitale kommunikation og innovationsevne samt en ekspertvurdering af deres digitale løsninger, digitale respons og arbejde med sociale medier.

En analyse af forsikringsselskabernes interne arbejde med kunde- og forbrugerindsigter, automatisering, digital strategi og deres arbejde med procesautomatisering og kunstig intelligens. Analysen er baseret på indrapporteringer fra forsikringsselskaberne i forbindelse med et dybdegående interview med den ansvarlige for forsikringsselskabernes digitale strategi.

De nominerede blandt forsikringsselskaberne:

Bedste digitale kundeløsninger:

  • Alka
  • Alm. Brand
  • If

Samlet vinder: Årets Digitale Finansvirksomhed:

  • Alka
  • Alm. Brand
  • If

Du kan læse meget mere om kåringen og tilmelde dig konferencen her:

http://www.digitalfinanspris.dk/

Ud over kåringerne præsenteres resultaterne af undersøgelsen i rapporten Digital Finans 2018, der er en del af FinansWatchs videntilbud – FW Insight. Læs mere om FW Insight her:

http://insight.finanswatch.dk/

 

Forsiden lige nu

Briterne vil både blæse og have mel i munden efter brexit

Nyhedsanalyse: Storbritanniens forslag til en aftale med EU efter brexit vil være godt nyt for fødevarevirksomheder og handels- og produktionsvirksomheder, mens service- og finansvirksomheder kan blive klemt. Parterne står dog stadig langt fra hinanden, skriver Watch Mediers EU-korrespondent.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere