Fjordbankaktie synker inden statsovertagelse
Dagen derpå kom ikke uden tømmermænd på Mors. Lokalbanken Fjordbank Mors, der i går meddelte, at man vil slæbe staten ind som storaktionær, og samtidig skære kraftigt ned på forretningen, måtte se sin aktiekurs falde med 13,6 pct.
Det skete ganske vist som følge af uendelig lidt handel. Men da den kurs, staten skal overtage bankaktier for til gengæld for det lån på 158 mio. kr., banken har ret til at konvertere, og som skal fastsættes af en vurderingsmand, formentlig vil ende tæt på bankens aktiekurs på fastsættelsesdagen, gør faldet givetvis ondt på de eksisterende aktionærer.
Det står endnu ikke klart, hvornår den uafhængige vurderingsmand vil fastsætte en overtagelseskurs. Men foreløbig syntes aktionærerne ikke villige til at belønne banken for at hive staten ind som storaktionær.
Mere:
Brutalt opgør på Mors undervejs
Fjordbank-direktør: "Drastisk slankning af udlån"
Fjordbank vil af med Bella Center-aktier
Claus Hjort vil udøve aktivt ejerskab
Relaterede artikler:
Mors: Flere banker vil følge efter os
For abonnenter