Nedskæring: Voldsomt opbrud i Fjordbank Mors

Direktørafgang, balanceslankning og styrkelse af kapitalen ved at konvertere statskapital skal skabe en sund bank på Mors. Men bankens valg om at konvertere statslån til aktiekapital sender den i fodsporene på Aarhus Lokalbank og Skælskør Bank, og gør staten til storaktionær med mindst en tredjedel af aktierne. Opdateret 14:11
Foto: DAGÃ JAN
Foto: DAGÃ JAN

Den ene direktør går. Der skal skæres ned på balancen. Og så udnytter Fjordbank Mors sin ret til at konvertere statslånet til hybride kernekapital til ansvarlig kapital, og gør dermed formentlig staten til storaktionær i den hårdt pressede bank.

"Fjordbank Mors har besluttet at udnytte retten til at konvertere hybrid kernekapital fra staten til aktiekapital. Der er optaget 399 mio. kr. i hybrid kernekapital fra staten, og heraf kan 158 mio. kr. konverteres til aktiekapital via den frivillige konverteringsret. (...) Konverteringen forventes gennemført senest medio juli 2011," skriver banken.

Staten tager hver tredje aktie

Fjordbank Mors er i skrivende stund 199 mio. kr. værd. Med forebehold for værdiansættelsen af aktierne i byttet med staten vil danskerne formentlig snart komme til at sidde med en gigantisk håndfuld aktier i banken.

Banken oplyser over for FinansWatch, at staten ender med mindst en tredjedel af bankens aktier.

Det regnestykke inkluderer samtidig en øjeblikkelig udvandelse af statens konvertering, da fonden bag Fjordbank Mors ifølge bankens direktør Torben Sørensen er positivt indstillet over for at bruge 125 mio. kr. på at forsvare sin ejerandel.

Staten ender med mindst en tredjedel af presset bank

Farvel til direktør

Samtidig fratræder direktør Peter Christensen, der kom til fusionbanken fra storebroren i sammenlægningen, den tidligere Morsø Sparekasse.

Ifølge en meddelelse fra banken har Christensen frivilligt valgt at fratræde sin stilling i Fjordbank Mors.

Direktør Torben Sørensen, der tidligere sad på topposten i Morsø Bank, er dermed ene mand på direktionsgangen.

”Vi er kommet langt i integrationen af de to pengeinstitutter. Det har været en sund, men også udfordrende proces. Nu går vi i gang med den næste fase, nemlig tilretning af bankens forretningsomfang, så det matcher bankens fremtidige kapitalgrundlag og område. Til det arbejde er det min vurdering, at vi ikke længere har brug for to i direktionen, og jeg har skønnet, at Torben Sørensen er den af os to direktører, som har de kompetencer, der bliver mest brug for i de kommende år,” skriver Peter Christensen i meddelelsen.

Af med Bella

Samtidig meddeler banken, at man vil gå drastisk til værks over for balancen:

"Forretningsområder uden for bankens naturlige markedsområde skæres fra, de risikobehæftede engagementer reduceres i størst muligt omfang, udlånsengagementer til ejendomsprojekter og landbrug søges reduceret og bankens portefølje af investeringsejendomme reduceres."

Det drejer sig blandt andet om bankens aktier i Bellacentret, oplyser banken til FinansWatch.

Fjordbank vil af med Bella Center-aktier

Opdateret 13:38

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også