FinansWatch

Camphausen: EU kan overhale ny bankpakke

Forsker i bankjura Michael Camphausen vurderer, at de danske politikere kan blive tvunget til at lave Bankpakke III om.

Debatten raser på den hjemlige politiske scene, hvor særligt oppositionspolitikerne udtrykker stor kritik af de danske bankers tøven i forhold til at tilslutte sig Bankpakke III.

Men det kan meget vel ende med, at kommende EU-regler overtrumfer den danske Bankpakke III. Det vurderer Michael Camphausen, advokat i Nordia og forsker i bankjura ved KU.

Han peger på, at mens Bankpakke III er en permanent bankpakke, er EU's regler kriseregler - oprettet i og gældende i særlige krisetider.

”Danmark er måske på forkant i forhold til resten af Europa med Bankpakke III, hvor man har lavet en lovgivning, som fremadrettet forsøger at sikre nogle retningslinjer for, hvordan vi som samfund vil styre processen og konsekvenserne for bankkunderne, når banker bliver nødlidende. Men måske bliver Bankpakke III overtaget, eller overhalet om man vil, af kommende EU-regler. EU har jo klart tilkendegivet, at man ønsker at indføre nogle kriseregler. Og det er interessant, for hidtil har kriseregler, når det gælder den finansielle sektor, været et nationalt anliggende,” siger Michael Camphausen.

Banker skal kunne krakke

For to måneder siden meldte Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser i EU, klart ud, at EU først og fremmest skal forsøge at medvirke til at vi undgå en finanskrise i fremtiden.

”Derfor er vores indsats for at styrke banksektoren og for at skabe et virkeligt regelsæt for tilsyn så vigtig. Men også i fremtiden vil banker stå over for problemer. De kan endda krakke, og det skal de have lov til. Det er nødvendigt, at vi sikrer, at de kan krakke, uden at de trækker hele det finansielle system med sig i faldet, og uden at vi risikerer, at det er skatteyderne, der kommer til at betale udgifterne. Ingen banker bør være "for store til at gå ned" eller for indbyrdes forbundne til at gå konkurs. Derfor har vi behov for et præcist regelsæt, der sikrer, at myndighederne i hele EU fuldt ud er parate til at håndtere nødstedte banker og eventuelle bankkrak på en velordnet måde,” sagde kommissæren dengang.

Det nye regelsæt, der blev beskrevet i meddelelsen, lagde op til vidtfavnende regler, der har til formål at give myndighederne nogle fælles og effektive værktøjer og beføjelser til at tackle bankkriser på et så tidligt tidspunkt som muligt, samtidig med at man undgår udgifter for skatteyderne.

Midlertidig brobank

Hovedpunkterne – i relation til den danske diskussion om Bankpakke III – var, at: ”medlemslandene skulle have fælles beføjelser med henblik på at lade en bank eller et selskab, der er nødlidende, overtage af en sund institution eller med henblik på at overføre alle forretningerne til en midlertidig brobank, som kan gøre det muligt for myndighederne at sikre videreførelse af væsentlige serviceydelser og styre konkursen på en velordnet måde”.

I korte træk handler det om, at man fra EU´s side altså vil oprette nogle afviklingsfonde, som kan styre afviklingen af nødlidende banker, så det bliver gjort på samme måde i alle landene i EU.

Læs også:

Finansrådet: Bankpakke kan opfattes som ligbrænding

Camphausen: Banker vil bevare ledelsesret

Vrede politikere angriber banker

Banker vil ikke adlyde nationalbanken

Mere fra FinansWatch

Dansk robotrådgiver nedjusterer forventninger

Både hvad angår AUM, antal kunder og omsætning justerer robotrådgiveren Nord Investments nu sine forventninger i den forkerte retning. Årsagen skal findes i de usikre markeder og en faldende investeringslyst, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs