Debat: Vi er ikke som de andre, vi er noget for alle…

FREMTIDENS ATP: ATP har betydning for stort set alle danskere og gør en reel forskel for de mennesker hvor pensionsopsparingen ellers slipper op, skriver bestyrelsesformand for ATP og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen i dette debatindlæg om fremtiden for ATP.
Foto: Stine Rasmussen/ERH
Foto: Stine Rasmussen/ERH
AF TORBEN M. ANDERSEN, BESTYRELSESFORMAND I ATP OG PROFESSOR I ØKONOMI

ATP Livslang Pension har næsten hele Danmark på medlemslisten med 5,3 mio. medlemmer, der enten betaler ind til ATP Livslang Pension eller er modtagere af livslang pension.

Med en formue på mere end 900 mia. kr. er ATP et af Europas største pensionsselskaber og en af de største investorer i både Danmark og Europa.

Oveni det udbetaler ATP omkring 260 mia. kr. hvert år i velfærdsydelser på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Med andre ord har ATP betydning for stort set alle danskere.

Derfor er interessen for ATP konstant, og holdningerne er mange. Det ses blandt andet i de mange og spændende indlæg om ATP’s relevans, som FinansWatch har bragt over de seneste uger og som vi i ATP har fulgt med interesse.

Både når det gælder ros og ris, konstruktiv kritik og gode råd. Vi hilser debatten velkommen og ser den som både naturlig og nødvendig.

Uanset hvordan man ser på ATP, så er det afgørende, at alle kan regne med ATP. Der skal være tillid til, at vi forvalter vores mandat med ansvarlighed, ordentlighed og faglighed.

I nogles øjne vil det måske synes som en både lidt kedelig og konservativ ordning – men sådan må det være, netop fordi ATP er en grundlæggende og nødvendig del af den danske velfærdsmodel.

ATP er særlig vigtig for de pensionister, der har mindst

Selv om mange i Danmark i dag har en pensionsordning via deres job, så har 40 pct. af pensionisterne fortsat kun pensionsindtægt fra offentlige pensioner og ATP Livslang Pension.

Med en gennemsnitlig udbetaling på 17.000 kr. om året gør ATP Livslang Pension en reel forskel oven i folkepensionen for de cirka 500.000 pensionister, som pensionen slipper op for.

Arbejdsmarkedspensionerne, som 65 pct. i den erhvervsaktive alder betaler ind til, fylder heldigvis mere og mere. De pensioner bygger bro mellem indtægterne som beskæftiget og pensionist, og netop dét er det primære formål med den type pension. ATP, som 90 pct. herhjemme betaler ind til, har en anden funktion: At modvirke, at vi i Danmark får fattige pensionister.

ATP udgør sammen med folkepensionen den kollektive grundforsørgelse, der sikrer, at alle har smør på brødet og lidt mere end salt til ægget – også når levetiden stiger. Og i mange år frem vil ATP Livslang Pension sammen med folkepensionen være de vigtigste indtægter for den halvdel af danske pensionister, der har mindst at rutte med.

Når Danmark år efter år rangerer blandt verdens allerbedste lande på pensionssiden, skyldes det et system med en stor bredde i opsparingsmulighederne, og hvor hver type pension supplerer hinanden.

ATP’s rolle i det danske pensionssystem er at bidrage til grundtrygheden – uanset hvordan livet måtte udfolde sig, og uanset hvor længe vi lever.

Derfor er det centralt, at ATP Livslang Pension forbliver en pensionsordning med en garanti, også selv om det koster på den sidst tjente krone. Dét er prisen for den forsikring, at man som medlem kan regne med en indkomst fra ATP hele livet. Og det er derfor, at det er væsentligt at holde fast i ATP som en kollektiv, livsvarig og garanteret ordning, hvor fællesskabet holder hånden under individet og sikrer en billig pensionsordning for alle.

En håndsrækning til ”verdens bedste pensionssystem”

Det er dog ikke kun på det individuelle niveau, at ATP kan mærkes. ATP-midlerne spiller også en vigtig rolle for samfundsøkonomien. Samfundsøkonomisk er det en stor styrke, at danskerne selv sparer op til deres alderdom, fordi det bidrager til et finansielt holdbart system.

Hvis vi ikke selv - sammen med arbejdsgiverne - sparer op, så er der kun staten til at finansiere vores alderdom. Med andre ord ville det være vores fælles skattemidler, der skulle bruges til at sikre, at alle kan klare sig på et rimeligt niveau.

Uden ATP Livslang Pension ville det være nødvendigt at skrue op for de offentlige pensioner, hvis pensionisterne skal bevare deres købekraft.

De 17 mia. kr., som ATP årligt udbetaler i pension, svarer til værdien af den samlede udbetaling af ældrecheck og boligydelse. Derudover har ATP alene i PAL-skat bidraget med knap 100 mia. kr. over de seneste 10 år.

En anden fordel ved at vi sparer op i ATP er, at afkastet på indbetalingerne bidrager til et positivt regnestykke set med samfundets øjne. Hver dansker i dag kan i gennemsnit regne med 21 år på pension og dermed udbetalinger fra ATP Livslang Pension lige så længe.

Af de 21 års udbetalinger betaler vi selv (og vores arbejdsgiveres indbetalinger) de fire års pension. Resten af pengene, 17 års udbetalinger, bliver skabt i ATP, som investerer pengene og på den måde får dem til at række godt fem gange så langt.

Det bredere samfundsansvar

Men en ting er pensionssystemet, afkast og PAL-skattebetalinger. Noget andet er det bredere samfundsansvar, som f.eks. følger af ejerskabet af kritisk infrastruktur, hvor ATP er med til at sikre, at gevinsterne herfra kommer alle ATP’s medlemmer – danskerne - til gode.

Eller det aktive ejerskab, som gør, at f.eks. danske virksomheder har en institutionel sparringspartner med et bredere dansk perspektiv. Eller at standarderne for grønne obligationer løbende styrkes f.eks. via krav om øget transparens.

Lave renter kalder på lovændring

Er der så slet ikke noget at forbedre? Tager kritikerne helt fejl?

Har ATP ikke behov for at rykke sig, når vi i dag skriver 2021, og vi opererer efter en lov, der er mere end 50 år gammel?

Jo. Siden ATP’s fødsel har meget flyttet sig.

En af de mere afgørende er de kontinuerligt faldende renter, som udfordrer pensionssektoren og ATP.

Lave – eller ligefrem negative – renter betyder, at det bliver sværere at skabe gode pensioner.

Dels fordi den forrentning, ATP kan garantere, er lav, dels fordi de lave renter smitter af på de mere risikofyldte aktiver, så de forventede, fremtidige afkast over en bred kam skrumper.

Men det eliminerer ikke nødvendigvis behovet for at spare op og lægge til side til alderdommen.

Sker dette ikke, er det staten, der skal til lommerne.

Så jo, der ER behov for nytænkning, og derfor igangsatte ATP’s bestyrelse for godt to år siden arbejdet med at tilpasse vores forretningsmodel og deraf følgende ændring af ATP-loven, så vi frem over kan investere med lidt større frihed og tage lidt mere langsigtet risiko og dermed øge mulighederne for et godt afkast til alle danskerne.

Ændringerne skal selvfølgelig gøres med behørig respekt for, at ATP har en central rolle at spille som en del af den økonomiske grundtryghed i Danmark.

Det er ATP’s opfattelse, at det nuværende lovforslag, der lige nu behandles i Folketinget, sikrer den nødvendige balance mellem på denne side at garantere vores forpligtelser over for alle dem, der betaler ind til ATP og skal have pension livsvarigt udbetalt, og på den anden side at skaffe afkast i et niveau, der fortsat gør ATP-pensionen til et attraktivt supplement til folkepensionen.

Læs tidligere indlæg i debatserien:

ATP var et mere end "kærkomment initiativ" i 60erne - nu bliver fremtiden sat til debat

Debat: Sammen er pensionssektoren stærk – det afgørende er arbejdsfordelingen

Debat: Har ATP har overskredet sin udløbsdato?

Debat: ATP er en succes – set i bagklogskabens klare lys 

Debat: ATP skal også i fremtiden være pensionisternes garant for en tryg tilværelse 

Debat: ATP er et levn fra tiden før arbejdsmarkedspensionsordninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også