FinansWatch

Debat: ATP er et levn fra tiden før arbejdsmarkedspensionsordninger

Fremtidens ATP: Efter at arbejdsmarkedspensionerne har vundet mere og mere indpas, har ATP mistet sin betydning. Udbetalingerne er for små og modellen forældet, mener Gert Nielsen, Ph.D og partner i rådgivningsvirksomheden Bedstpension. "For langt, langt de fleste danskere er ATP en irrelevant og helt ubetydelig del af det økonomiske grundlag for deres pensionstilværelse, og for den almindelige lønmodtager æder den ydermere af de sociale ydelser," skriver han i dette indlæg i debatserien om ATP's fremtid.

Foto: PR

ATP er en offentlig, lovreguleret pensionsordning, som i sin tid blev indført for at give et tillæg til folkepensionen, for de mange personer på arbejdsmarkedet, der ikke selv havde en pensionsordning.

Efter indførelsen af arbejdsmarkedspensionsordningerne tjener den ikke længere sit formål. Udbetalingerne for ordningen er for små til at gøre en forskel for den almindelige dansker, og investeringerne er bundet op i en forældet model, der giver dårlige muligheder for et rimeligt afkast af de tvungne bidrag, der skal indbetales til ordningen.

Argumenterne for at bevare ordningen er derfor nu i højere grad blevet drejet over imod restgruppen udenfor arbejdsmarkedet!

Her vil en enlig der bor i en lejebolig, uden større øvrige indtægter, få folkepension og folkepensionens tillægspension udbetalt med 166.236 kr. årligt før skat. Oven i det kan man dog få boligsikring (som udbetales skattefrit) på 43.848 kr., og det vil man få, hvis man har en normal husleje (er man så heldig at have en meget lav husleje, eksempelvis på 2000 kr. om måneden, får man ikke noget). Man skal heller ikke glemme ældrecheck, 18.400 kr., for ikke formuende pensionister. Med et personfradrag på 46.700 kr. og en skatteprocent på 38 pct., vil vores enlige, uformuende pensionist, med en relativ dyr husleje, få udbetalt godt 176.000 kr. årligt efter skat. Hvis ens situation økonomiske set er udfordret, er der dog stadig muligheder for at få yderligere et personligt tillæg.

Ubetydeligt tilskud

ATP-ordningen kan betyde 26.200 kr. i årlig pension, hvis man altså har været tilknyttet arbejdsmarkedet hele livet, eller 16.244 kr. efter skat, svarende til 9 pct. i ekstra indkomst. Der er altså tale om et trods alt ret ubetydelig tilskud til pensionstilværelsen, desuden vil man jo netop efter et langt arbejdsliv normalt have en pensionsopsparing, og i dette tilfælde vil en række af de ovennævnte sociale tilskud bortfalde eller blive reduceret.

Langt de fleste er i dag dækket af udbyggede arbejdsmarkedspensionsordninger, som over et langt liv på arbejdsmarkedet, vil give en ganske pæn pensionsopsparing og udbetaling, som sammen med folkepensionens grundbeløb, kan dække en fornuftig pensionstilværelse.

Et ganske stort problem er dog, at det især sidst i pensionstilværelsen slet ikke kan betale sig at spare op. Allerede ved en indkomst på 89.700 kr. (enlig, ekskl. folkepension), så betyder 1. kr. ekstra indkomst, at en lille tredjedel af Folkepensionens tillægspension mistes. Man ser derfor også, at mange pensionskasser søger at placere maksimalt af pensionsindbetalingen på ’aldersopsparing’ tæt på pensionsalderen, for at mindske modregningen.

Den ret ubetydelige ATP udbetaling bliver derfor særlig irrelevant for den helt almindelige dansker, der yderligere vil få reduceret folkepensionens pensionstillæg. ATP pensionen investeres endda efter en forældet model, som er en spændetrøje for investeringerne, og som alt i alt gør, at man kan se frem til en dårlig og måske negativ forrentning af indbetalingerne.

Æder af sociale ydelser 

For langt, langt de fleste danskere er ATP en irrelevant og helt ubetydelig del af det økonomiske grundlag for deres pensionstilværelse, og for den almindelige lønmodtager æder den ydermere af de sociale ydelser.

Det forekommer absurd at opretholde hele ATP-systemet af hensyn til de pensionister, der udelukkende lever af sociale ydelser, idet det hævdes, at der er tale om et arbejdsmarkedssystem? I ATP bruger man årligt 2,6 mia. kr. (2020) for at pleje sine investeringer. Så helt gratis er det ikke at holde gang i ATP.

Samfundsøkonomisk kan man måske foretrække et mere selvfinansierende folkepensionssystem. Det kunne så opnås ved, at ATP-bidraget (skulle det hedde en ATP skat?), der i dag er på 3408 kr. årligt, blev eksempelvis fire-femdoblet, således at den forventede, livsvarige pension fra ATP kom til at ligge i niveauet 80-100.000 kr. årligt, hvorefter Folkepensionens tillægspension så kunne udfases over tid, og nogle af de absurde samspilsproblemer i pensionssystemet kunne løses.

Problemstillingen ligger i, at der så omvendt ville blive behov for at indbetalingen til de almindelige pensionsordninger skulle nedsættes (hvis man ikke skal gå ned i løn), hvilket naturligvis vil møde modstand i arbejdsmarkedskasserne, hvor et typisk bidrag på 15 pct. måske skulle sættes ned til 10 pct.

ATP er i dag inderligt overflødigt, og bidragene kunne med fordel lægges til de bidrag, som i forvejen indbetales på den primære pensionsordning, som stort set alle har i dag.

Skal ATP opretholdes bør den i det mindste skifte navn til ’Restgruppens Tillægs Pension’, RTP, og indgå som en fond reguleret af socialministeriet og koordineret med andre sociale ydelser. Det er på tide at gøre op med en ordning, der har overlevet sig selv. 

Læs tidligere indlæg i debatserien om ATP her:

ATP var et mere end "kærkomment initiativ" i 60erne - nu bliver fremtiden sat til debat 

Debat: Har ATP har overskredet sin udløbsdato? 

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs