FinansWatch

Debat: ATP har brug for tilpasning for at være klar til fremtiden

Som det ser ud i øjeblikket vil ATP-opsparingen blive mere ubetydelig for en del danskere, derfor er der brug for en tilpasning af forretningsmodellen, mener Ældre Sagen i dette indlæg i debatserien om fremtiden for ATP.

Foto: PR

Det danske pensionssystem bliver år efter år kåret som et af verdens bedste. Det er grundlæggende robust og løser de opgaver, som et pensionssystem skal løse. Det beskytter mod økonomisk fattigdom, sikrer levestandarden for de fleste pensionister og er økonomisk holdbart.

Vores pensionssystem hviler på tre søjler, som hver især har vigtige funktioner. Første søjle omfatter folkepension og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der sikrer grundlæggende økonomisk tryghed. Anden søjle omfatter de kollektive arbejdsmarkedspensioner, der sikrer, at levestandarden kan opretholdes, og tredje søjle omfatter individuelle pensionsordninger, der giver mulighed for individuel tilpasning.

ATP indgår altså sammen med folkepensionen i pensionssystemets første søjle, der skal sikre en grundlæggende økonomisk tryghed for folkepensionister i Danmark.

Følger generelle prisudvikling

ATP blev oprettet ved lov i 1964 og er styret af arbejdsmarkedets parter. ATP finansieres af bidrag fra lønmodtagere (1/3) og arbejdsgivere (2/3). Bidraget er et fast kronebeløb og udgør årligt 3408 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021.

Lidt forenklet bruges 80 pct. af bidraget til at etablere en garanteret livslang pension. De resterende 20 pct. går til bonusreserven, som ATP bruger til at dække risici og – når det er muligt – tildele bonus til medlemmerne, der sikrer realværdien af ATP-pensionen, dvs. at pensionen følger med den generelle prisudvikling

Ordningen blev født med en politisk bestemt omfordeling, der gav langt højere pension for bidrag indbetalt tæt på pensionsalderen end en traditionel livrente. Siden 1993 har overførselsindkomstmodtagere også betalt bidrag til ATP, først dagpengemodtagere og efterfølgende også førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Så i dag er det meget få, der kommer gennem livet uden at have betalt til ATP.

Som pensionsydelse har ATP størst betydning for dem, som ikke har anden pensionsopsparing. For ca. 40 pct. af de nuværende folkepensionister er ATP den største eller den eneste pension udover folkepensionen. For en tredjedel er ATP den eneste pension, og ATP udgør i gennemsnit knap 10 pct. af den samlede pension for disse pensionister.

Får mindre betydning

I fremtiden vil ATP som pensionsydelse få mindre betydning i takt med, at flere og flere nye folkepensionister har en arbejdsmarkedspension. Der vil dog fortsat være en restgruppe, som ikke har anden pensionsopsparing. For dem vil ATP spille en vigtig rolle. Det gælder bl.a. overførselsindkomstmodtagere.

For at sikre at ATP også i fremtiden vil udgøre et reelt supplement til folkepensionen, er der behov for at tilpasse ATP’s forretningsmodel.

Ældre Sagen støtter det lovforslag om ændring af ATP, som for nylig er fremsat. Lovforslaget skal give ATP bedre muligheder for at sikre realværdien af pensionen ved at åbne op for, at ATP kan investere en større del af formuen i aktier og andre aktiver, der forventes at give højere afkast end obligationer.

Det sker vel at mærke samtidig med, at pensionen fortsat er fuldt garanteret ved pensionsalderen. Sådanne garantier er ved at være en sjældenhed. Folkepensionen og ATP spiller en vigtig rolle i forhold til at give sikkerhed for en vis indkomst både blandt folkepensionister uden anden pensionsopsparing og blandt folkepensionister med arbejdsmarkedspensioner baseret på markedsrente, hvor pensionen kan bevæge sig op og ned – også efter pensionsalderen.

Bør følge lønudviklingen

Samtidig præciserer lovforslaget, at ATP kan tildele bonus til pensionister for at sikre pensionens realværdi uden samtidig at tildele bonus til alle medlemmer. Denne del af lovforslaget har været kritiseret for at medføre risiko for omfordeling mellem generationer. I Ældre Sagen mener vi ikke, at denne kritik er berettiget. Det er der to grunde til:

1) I de senere år har ATP ikke tildelt bonus, da bonusreserven har været for lille til, at der kunne tildeles bonus til alle medlemmer. Hvis der går lang tid, uden at der tildeles bonus, vil der være medlemmer, som er gået på pension, som ikke vil få deres pension inflationsreguleret gennem flere år, uanset at de har bidraget til bonusreserven med samme andel af indbetalte bidrag som alle andre medlemmer.

2) Med lovforslaget kan der kun tildeles bonus til pensionisterne, hvis bonusreserven udgør 10-20 pct. af hensættelserne, og det vurderes forsvarligt i forhold til ATP’s muligheder for senere at kunne sikre realværdien af pensionen for andre medlemmer. Det er ATP’s bestyrelse, der træffer beslutningen. Bestyrelsen er sammensat af arbejdsmarkedets parter, dvs. repræsentanter for de nuværende erhvervsaktive. Det giver efter vores opfattelse en udmærket garanti mod, at ATP bare deler penge ud til pensionisterne uden hensyn til, hvad der er rimeligt overfor de erhvervsaktive.

Ældre Sagen mener, at bidraget til ATP bør reguleres, sådan at det følger lønudviklingen i samfundet, så længe alle i den erhvervsaktive alder ikke er sikret en anden pensionsordning gennem en overenskomst, en firmaaftale eller på anden måde. 

Læs tidligere indlæg i debatserien:

ATP var et mere end "kærkomment initiativ" i 60erne - nu bliver fremtiden sat til debat

Debat: Sammen er pensionssektoren stærk – det afgørende er arbejdsfordelingen

Debat: Har ATP har overskredet sin udløbsdato?

Debat: ATP er en succes – set i bagklogskabens klare lys 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs