V-politiker håber pengemænd kan købe lokale dele af Vestjysk

Der arbejdes i kulisserne på at samle en flok af lokale pengemænd og virksomheder, der kan overtage en del af Vestjysk Bank. Planer fortsat meget uklare.

Lokale kræfter i Vestjylland har igennem et stykke tid arbejdet på at samle et alternativ til de storbanker, der i disse uger kigger Vestjysk Bank efter i sømmene i bestræbelserne på at overtage banken – eller dele heraf.

Der er fuld gang i en formel salgsproces, styret af SEB Enskilda, der er statens rådgiver i salget, da staten er storaktionær i den Lemvig-baserede bank. Men i kulisserne arbejdes der på at finde en løsning, der kan sikre, at området bevarer en lokalbank med alt hvad det indebærer af støtte til det lokale kultur- og foreningsliv.

Det lokale folketingsmedlem Thomas Danielsen (V) fortæller til FinansWatch, at der gennem et stykke tid har været sonderinger og samtaler mellem lokale kræfter bestående af folk fra erhvervslivet samt det politiske liv. Endnu er man et stykke fra at have en endelig plan klar, men Thomas Danielsen siger, at man ikke har opgivet håbet om, at den nuværende salgsproces bliver opgivet – eller at de lokale investorer kan tilbyde staten et alternativ, som vil udskyde salget af hele banken eller en opsplitning i bidder, som er den vej pilen peger p.t.

Staten kan lovligt udskyde Vestjysk-salg 

Dialog

”Vi har en drøm om, at skulle staten sælge banken i bidder, så kan lokale kræfter stable et alternativ på benene, der sikrer, at vi bevarer en bank af en vis størrelse med hovedsæde i Lemvig. Hele det lokale erhvervs, kultur- og foreningsliv er meget afhængig af Vestjysk Bank, så vi håber at kunne strikke en løsning sammen,” siger Thomas Danielsen til FinansWatch.

Ifølge folketingets hjemmeside er han selv uddannet bankrådgiver i det tidligere Sparekassen Holstebro tilbage i 2009.

Thomas Danielsen understreger, at man er et stykke fra at have en konkret plan på plads, men der pågår samtaler og dialoger mellem stærke kræfter i lokalområdet, heriblandt personer med en vis formue, som måske kan stable den kapital på benene, der formodentlig vil være påkrævet, hvis man ønsker at skulle have et ord at have sagt i forhold til, hvordan det fremtidige ejerskab af Vestjysk Bank skal udvikle sig.

”Vi ser for os en løsning, hvor staten kan slippe sit ejerskab bid for bid, frem for at man vil sælge det hele nu, hvor aktivernes pris ikke er den bedste. Her kan vi måske købe en del af statens aktier, og så kan staten fortsat være med i nogle år endnu, mens bankens situation langsomt stabiliserer sig,” lyder det fra den lokale politiker.

Finansministeriet afviser manglende kommunikation om Vestjysk 

Opstår tryghed

Han er fåmælt i forhold til den konkrete proces, som skal sikre, at de lokale kræfter rent faktisk når at stable et tilbud på benene, inden banken er solgt videre i den salgsproces, der kører for fuld damp.

”Vi håber, at hvis der er nogle pengemænd, der går forrest og stiller kapital til rådighed, så kan det få andre til at bakke op. Altså også mindre investorer. Det, som der er brug for nu, det er tryghed. Og her er håbet, at hvis nogle stiller op, så kan der brede sig en bevægelse, hvor der pludselig opstår en bred opbakning,” siger Thomas Danielsen til FinansWatch.

Han understreger, at det er altafgørende, at de lokale investorer naturligvis skal byde på samme vilkår som alle andre.

”Vi beder ikke om særbehandling, men vi håber at kunne overbevise staten om, at det giver god mening at vente med at sælge alle aktierne.”

Hvorfor kommer det her først frem nu? Er det ikke lidt sent?

”Vi har været i gang længe, og der er blevet trukket i mange tråde på mange fronter,” siger han.

 

Storaktionær i Vestjysk: Hvorfor giver staten os ikke en chance

Statens hastværk er skadelig for Vestjysk

Avis: Vestjysk Bank skal sælges i bidder

Vestjysk-ledelse skærper krisetonen

Vestjysk regner med salgsafklaring i foråret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også