Finanstilsynet advarer mod Roskilde-metoder

Det er godt, at bankerne henter kapital, men Finanstilsynet advarer mod at tvinge egne aktier i halsen på sine kunder.

Et tilgroet fundingmarked tvinger nu mindre banker til at bede private investorer om penge.

Tirsdag meddelte både Spar Lolland og Danske Andelskassers Bank, at man udsteder nye aktier, hvor bankernes egne kunder i høj grad er udset som aftagere. En udvikling, som man følger nøje i Finanstilsynet.

”Vi har en stærk mening om, at bankerne skal polstre sig. Men de må ikke gå ud og proppe aktier i halsen på kunderne, som vi så det ske i Roskilde Bank,” siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstisynet, til Børsen.

Samme melding kommer fra Danske Aktionærforening, hvor man advarer private investorer mod at købe aktier i deres egen bank.

”Man skal være blind, døv og dement for ikke at være klar over, at der har været mange problemer med, at private kunder i bankerne har blandet deres kundeforhold sammen med at være investorer i banken, og det er ikke altid smart. Det kræver som minimum, at man ved, hvad man investerer i og har de kritiske briller på,” siger direktør Charlotte Lindholm til Børsen.

Spar Lolland: Ottende prospekt blev godkendt

Kæmperabat på Spar Lolland-aktier

Spar Lolland vil hente 204 millioner kroner

Børsdebutant vil af med landbrugs-image

Formand: Tilfreds med 400 millioner

Danske Andelskassers Bank klar til børsnotering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også