Banker advarer om ny kreditklemme

Fundingsituationen for de danske banker kan føre til en ny kreditklemme advarer cheferne i Alm. Brand og Spar Nord.

Indtil videre er meldingen fra Christiansborg klar; der er ikke mere hjælp at hente til de danske banker, der senest i 2013 skal refinansiere statsgaranterede lån for knap 200 mia. kr. i et dødt fundingmarked.

Det kan medføre en ny kreditklemme advarer adm. direktør i Alm. Brand, Søren Boe Mortensen, i både Børsen og Berlingske.

”Danmark har bragt sig i en speciel situation med den her meget liberale tankegang. Hvis ikke man politisk finder en snarlig løsning, vil vi se stadig flere banker reducere deres udlån og tænke defensivt. Det vil reducere Danmarks mulighed for at komme økonomisk igen, fordi du reelt er ved at få en banksektor i bakgear. Så politisk er der en opgave,” siger han til Berlingske Business.

Ikke mange havne

Meldingen kommer efter at formand for Lokale Pengeinstitutter, Bent Naur, har foreslået, at man forlænger statsgarantierne, der udløber i 2012 og 2013. En melding, der indtil videre ikke møder opbakning på Christiansborg. Her er meldingen fra flere sider blandt andet, at bankerne må finde sammen, så de kan gå fremtiden i møde. Det argument køber man imidlertid ikke hos Spar Nord.

”Der findes ikke en hel række store banker i Danmark med overskydende likviditet. Det er jo ikke nok, at man har en række banker, der gerne vil i sikker havn. Der skal også være en række banker, der gerne vil agere sikker havn,” siger direktør Lasse Nyby til Børsen.

Finansrådet kalder tyvstart på Lokale Pengeinstitutter

Politisk enighed kvæler bankbøn

Brian M: Bankerne må klare sig selv

Nyby: En politisk løsning kan blive nødvendig

Storbanker tavse om Naur-forslag

Lokalbanker ønsker forlænget statsgaranti

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også