Staten ejer nu 45 pct. af Aarhus Lokalbank
Staten er stadig hovedaktionær i Aarhus Lokalbank, men med gennemførslen af anden del af bankens redningsplan, er ejerandelen nu blevet noget mindre.
I februar konverterede Aarhus Lokalbank 142 mio. kr. hybrid kernekapital fra staten til aktier, hvilket betød, at staten satte sig på i alt 67,5 pct. af ejerskabet i banken. Lørdag blev anden del af bankens kapitalplan godkendt på bankens generalforsamling, og den indebærer konvertering af anden gæld for 102 mio. kr. Dermed kommer statens ejerandel ifølge bankens foreløbige beregninger ned på cirka 45 pct.
Det meddeler bankens nye direktør Vagn Thorsager til FinansWatch. Læs interview med Vagn Thorsager om fremtiden for Aarhus Lokalbank på FinansWatch mandag.