Aarhus Lokalbank udsender prospekt for redningsplan

Aarhus Lokalbank har sent torsdag aften udsendt de to prospekter, der skal danne grundlag for bankens redning.

Af prospekterne, der blev udsendt via fondsbørsen omkring kl. 01.30, fremgår det, at planen er at udstede op til 7.458.975 nye aktier i en rettet emission til ejerne af kapitalbeviser i banken. Udbudskursen vil blive minimum 20,1 kr. pr. aktie à 10 kr. og maksimum 30 kr. pr. aktie. Resultatet af udbuddet offentliggøres 18. marts.

Samtidig udbyder Aarhus Lokalbank for 150 mio. kr. kapitalbeviser i form af hybrid kernekapital. Også dette udbud er rettet til ejerne af eksisterende kapitalbeviser.

"Udbuddet af de Nye Kapitalbeviser samt de Udbudte Aktier er alternative tilbud til ejerne af de Eksisterende Kapitalbeviser, som ikke er indbyrdes afhængige. Banken kan således vælge alene at gennemføre det ene af de to alternative udbud," understreges det i prospektet.

Prospektet indeholder et langt afsnit om risikofaktorer. Blandt andet fremhæves det, at det ikke kan udelukkes, at banken kan komme i vanskeligheder, selvom kapitalplanen gennemføres. Hvis planen ikke gennemføres i sin helhed anses risikoen for, at banken bliver nødlidende, for "betydelig."

Endelig fremhæves det, at staten med sin kontrollerende aktiepost på 67 pct. kan bestemme over bankens skæbne - for eksempel om banken skal fusioneres.

(RB-Børsen)

Aarhus Lokalbank udskyder prospekt for redningsplan

Thorsager: Bestemt ingen katastrofe

Aarhus Lokalbank: Deutsche Bank kræver lån indfriet før tid

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også